Review | Kick-Ass

Matthew Vaughns længe ventede adaption af Mark Millar og John Romita Jrs tegneserie rammer nu endelig det danske biograflærred men er den så som titlen antyder kick-ass eller er den som tegneseriefilmatiseringer er flest blot et par lusede håndmadder?

Den er heldigvis det første og det er hovedsagligt fordi det er en film til alle dem der er vokset op med tegneserier og deres følgende filmatiseringer, lavet af en af deres egne i Matthew Vaughn der ligeledes har levet et helt liv fyldt med skuffelserne fra hver gang Hollywood destruerede endnu en af de klassiske tegneserie-helte. Det er tydeligt at se at Matthew Vaughn inderligt føler med materialet og det bliver yderligere cementeret i det Vaughn selv rejste startkapitalen til filmen da ingen studier troede på hans vision af en hyper voldelig r-rated tegneseriefilm med en lille pige med en brovten sømands ordforråd der slår på tæven så blodet flyder.

Studiernes tilbageholdenhed er måske også forståelig nok (¤ forståelig men ikke acceptabel) da det er en enorm svær film at sælge til et mainstream publikum, hvilket også virker tydeligt på den tamme og kastrerede biograftrailer der mest af alt fik filmen til at ligne en farvestrålende børnefilm.

Kick-Ass blander ubesværet genrer og fungerer på flere planer, trods en lettere ujævn pacing hist og her. Der er lige dele af ofte hysterisk morsom satire på de mange big budget tegneserie-adaptioner smurt tykt ind i referencefyldt dialog, akavet kærligheds-historie om den generte dreng der nærmest bliver veninde med den pige han er forelsket i fordi hun tror han er homoseksuel og eksplosioner af stort opsat og veleksekveret over-the-top action hvor blodet sprøjter, afhuggede lemmer flyver og bandeordne skærer ind til benet. Det gør også at filmen bør ses med et veloplagt og ligesindet publikum da den næsten uundgåelige jublen kun ligger til oplevelsen.

Hovedpersonen Dave Lizewski spilles af den ukendte Aaron Johnson (Nowhere Boy, The Greatest) med en nervøsitet og entusiasme der passer perfekt til rollen. Man føler med ham og den smerte han må leve i gennem. Hovedrolle og hovedrolle er måske så meget sagt, fordi det er lige før at han ikke er hovedrollen i hans egen film og grunden til det er Hit-Girl.

Hit-Girl spilles af Chloë Grace Moretz (genindspilningen af Låt den Rätte Komma In og (500) Days of Summer) og hun stjæler hver eneste scene hun er med i. Den determinerede og lettere psykotiske 11-årige tøs er intet mindre end en åbenbaring og der kan kun være store ting i vente i Moretz fremtidige karriere hvis der er nogen retfærdighed til. Scenerne med det forskruede far-datter forhold er simpelthen geniale og noget af det sjoveste jeg har set i lang tid. Kemien og timingen mellem Nicolas Cage og Chloë Moretz er en komisk guldgruppe og det er uden tvivl de scener i filmen der fungere bedst.

Når man nu snakker om Nicolas Cage, så viderefører han her den mindre genoplivning af hans skrantende karriere han startede med The Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans. Cage er fantastisk i rollen som farmand Macready, en klodset og tør gammel mand med fesent overskæg, der om natten forvandler sig til den hårde og hævnfikserede Big Daddy. En helt der drager stærk inspiration fra Batman, lige fra kostumet og ned til Cages fremragende efterligning af Adam Wests haltende talemåde fra den gamle Batman tv-serie fra 60’erne. Resten af rollelisten indeholder også gode præstationer fra Christopher Mintz-Plasse (Superbad, Year One) som Red Mist og Mark Strong (Sherlock Holmes, RocknRolla) som gangsterboss og Red Mists far.

Kick-Ass er en super underholdende og sjov film der efterlader de fleste andre tegneserie-adaptioner i støvet og går direkte ind på min foreløbige liste over bedste film i år tillige med top 10 comic book movies (¤ en liste der meget passende kommer op på siden indenfor de næste par dage).

Instruktør: Matthew Vaughn  Forfatter: Matthew Vaughn, Jane Goldman, Mark Millar, John Romita Jr  Medvirkende: Aaron Johnson, Nicolas Cage, Chloë Grace Moretz, Christopher Mintz-Plasse, Mark Strong, Dexter Fletcher, Jason Flemyng, Xander Berkeley, Tamer Hassan og Yancy Butler  Udgivelsesår: 2010  Land: USA  Spilletid: 117 min