Film Review,  Movies

Review | Ved verdens ende

Tilbage i 1999 fik den danske filmindustri en lettere renæssance med Lasse Spang Olsens I Kina Spiser De Hunde. En film der gav de almindelige danske film et ordentligt spark i røven og har siden nærmest stået som skabelon for hvad en dansk action-film skal være. Blandingen af fandenivoldsk action og den meget danske form for humor har givet os film som Blinkende Lygter, Adams Æbler og Gamle Mænd i Nye Biler men er samtidig også skyld i film som Sprængfarlig Bombe, Ambulancen og Den Sorte Madonna.

I Kina Spiser De Hunde forudsagede i ledtog med Dogme-filmene at danskerne igen strømmede i biografen og at der efterfølgende skete en eksplosion i antallet af danske film, fra en lille håndfuld om året til op imod en 30-40 stykker, men der er meget langt i mellem guldkornene. Det virker som om at enhver idé, kvaliteten er underordnet, får smidt penge i nakken.

Dengang i 99 var også omkring det tidspunkt hvor man for alvor fik øjnene op for Nikolaj Lie Kaas. Manden er jo en god skuespiller tænkte mange inklusiv mig selv og det er han skam også, problemet er bare at i de følgende ti år har han medvirket i et hav af film og det har med ganske få undtagelser været det samme rolle hver gang. Det er overeksponering, gennemført ensformigt og jeg er simpelthen blevet dødtræt af den mand (¤ det hjælper heller ikke at han laver alle de elendige Punkt 1 reklamer). Han er nutidens Poul Reichhardt og det er bestemt ikke ment på en god måde.

Ved Verdens Ende er solgt som et dansk svar på den klassiske eventyrsgenre, den ville enormt gerne være en danebro-version af eksempelvis Indiana Jones, men hvis dette er hvad der klassificeres som et eventyr i Danmark så kan jeg ikke forstå den sidste halvdel af ordet eventyrlyst. Filmen bliver aldrig underholdende, historien er papirtynd, “actionscenerne” er tamme, karaktererne er intetsigende og humoren består mest af at Nikolaj Coster-Waldau skyder en masse folk uden nogen speciel grund.
Ha Ha det er sjovt, hva?

Instruktør: Tomas Villum Jensen  Forfatter: Anders Thomas Jensen  Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Birgitte Hjort Sørensen, Nikolaj Coster-Waldau, Nicolas Bro, Birthe Neumann, Ulf Pilgaard, Peter Schrøder, Steven Berkoff og Søren Pilmark  Udgivelsesår: 2009  Land: Danmark  Spilletid: 107 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.