Games of the Year: Best Multiplayer Experience
2016 var et ret godt år for multiplayer og der var lidt for enhver smag. Der var masser af underholdende timer at hente i online shooters så som Battlefield 1, Overwatch og Titanfall 2. Der rigeligt med truede venskaber med Tricky Towers, Ultimate Chicken Horse og Overcooked. Dirt Rally bød på nervepirrende racing gennem sne og mørke skove og det var ganske cool at rense New Yorks gader for bander sammen med sine buddies i The Division.
Ingen af dem slår dog frustrationen, glæden og intensiteten ved at kæmpe sig igennem et raid i Destiny. Det er stadig et rigtig godt spil, Bungie har lært af fortiden og udvidelsen Rise of Iron var god valuta for pengene. Wrath of the Machine er et de bedste raids og det er altid sjovt at tage et par strikes med sit fireteam.
Runners-Up: Titanfall 2, Tricky Towers, Dirt Rally, The Division