Game of the Year MMXVI Primer

I et forsøg på 100% gennemsigtighed og samtidig give et indblik i processen, så vil jeg nu gennemgå nogle forholdsregler inden gagathemovies’ “store” Game of the Year festivitas. I modsætning til stort set alle andre instanser, så har 2016 været et rigtig godt spilår og der er sket mange spændende ting indenfor industrien. Der er dog også en god håndfuld spil som ikke kommer i betagtning til listen af den ene eller anden grund, disse grunde vil jeg lige hurtigt gennemgå.

The Beginning of the Lawnmower Man

I 2016 så vi det første reelle push for Virtual Reality. Selv med de første små nervøse babysteps, finder jeg denne nye teknologi vanvittigt interessant, men I’m not made of money, så der er ingen VR spil på listen i år.

A Storm of Accolaides

Forbered jer på at se en masse til Blizzard’s Overwatch på årets top 10 lister industrien over, øjensynligt helt i toppen. Lad mig slå én fast; Overwatch er et godt spil med underholdende gameplay, farvestrålende karakterer og det har været et friskt pust i en ofte grå FPS genre. Når det så er sagt, så er Blizzard et af de spilstudier med flest fanboys (måske kun overgået af Nintendo), jeg siger ikke at der er en sammenhæng, jeg siger bare at Overwatch er et Blizzard spil og der er mange fanboys…

Praise the Eclipse

Jeg elskede de to første Dark Souls spil (og Bloodborne for den sags skyld), de har ændret hvordan jeg ser på spil, jeg har lagt utallige timer i serien og Dark Souls III blev da også købt på dag ét. Men jeg har simpelthen ikke haft den mentale styrke til at starte et nyt Souls eventyr i år. Jeg er forholdsvis sikker på at spillet fortjener en plads på listen, men jeg er jo nød til at spille det for at være sikker og det var der altså bare ikke plads til i mit hoved.

Shooty McShooterface

Her i slutningen af året udkom tre store shooters på stort set samme tid og ud over det faktum at det er en dårlig idé for alle parter, så gjorde det også at man måtte vælge. Jeg har spillet alle tre og mens Battlefield 1 er godt klassisk Battlefield bare i første verdenskrig og Call of Duty: Infinite Warfare er et af de bedre Call of Duty spil bare in space, så er der ingen tvivl om at Titanfall 2 er det bedste af de tre.

A Long Journey Comes to an End

Efter mange års ventetid, mere end et årti for at være mere præcis, så blev Final Fantasy XV og The Last Guardian endelig sluppet løs til de hungrende fans. Jeg har personligt set meget frem til et nyt spil fra folkene bag Ico og Shadow of the Colussus og hvad der ligner et return to form for Final Fantasy serien, men de vagte så begge to at udkomme i december og jeg har simpelthen ikke haft til til at dykke ned i de eventyrlige sager. Det er noget som jeg helt sikkert råder bod på, men ikke tids nok til at de kan komme på tale til årets liste, måske næste år.

You Filthy Casual Scum!

Som nævnt tidligere, så er jeg ikke lavet af penge og der er ikke plads i regnskabet til at jeg kan søge medlemsskab som en del af den eksklusive klub, PC Masterrace, jeg må tage til takke med at være en ussel casual console gamer. Ud over pænere grafik, bedre framerates og alt det andet som “eliten” råber højt om, så betyder det også at jeg ikke har adgang til titler som Civilization VI, Super Hot og Owlboy.

As an Ex-box Owner…

Det er altså ikke for at høste medlidenhed, at jeg bliver ved med at tærske rundt i hvor fattig jeg er, men det er såmen også grunden til at jeg måtte nøjes med at støtte den ene side af konsol-krigen i denne generation. Tidligere har jeg ikke valgt side, men bare hoppet med på begge, denne gang har jeg dog valgt at fokusere på Playstation 4. Lige som ved PC’en, så betyder det at jeg må melde pas til de eksklusive titler som Xbox One kan tilbyde. Spil som Gears of War 4, Forza Horizon 3 og ReCore må nøjes med mig som passiv tilskuer.

Not Broken, but Still in Pieces

Det bliver mere og mere populært at lave episodiske spil og studierne er blevet væsentligt bedre til formattet. Det er dog stadig en af den slags emner som er svært at putte på en liste, for hvornår tæller de med? Skal de med fra starten eller er det først efter den sidste episode og hvad hvis de krydser hen over årsskiftet. Telltale (Batman, The Walking Dead, Minecraft: Story Mode) fortsætter med at fortælle spændende hsitorier og det har fungeret ganske godt for IO Interactive at gøre Hitman episodisk, men selv om det nye Hitman er det bedste af slagsen, måske nogensinde, så er det stadig Hitman og det er ikke godt nok til at komme med på listen.

My Hands are Made for Controllers, Not for Phones

Tiderne har ændret sig, telefoner bliver konstant smartere, hurtigere og bedre, men nærmest i trods bruger jeg dem mere og mere bare som telefoner. Jeg har faktisk slet ikke startet et spil på min telefon i det forgangne år og der kan vi lige så godt inkludere alle håndholdte maskiner og hele Nintendo for den sags skyld. Jeg ved faktisk ikke om der overhovedet er nogle spil som forlanger opmærksomhed, men en ting er sikker, de kommer i hvert fald ikke på listen.

Same Shit, Different Day

Sidst, men ikke mindst, så har jeg brugt tiden væk fra siden til at revurdere Game of the Year formattet. Der er ingen grund til at årsafslutningen for spil skulle være anderledes end den for film, hvorfor skulle de underlægges specielle regler bare fordi mediet er et andet. Derfor har jeg ændret prisuddellingen så den stemmer mere overens med resten af siden, hvilket betyder at alle udgivelser plus/minus 2 år (nok mest minus, men man ved aldrig) betraktes som nye. Lige som jeg ikke altid får set en film kort efter premieren, så er det heller ikke alle spil som bliver gennemført på udgivelsesdagen. Efter den grundlæggende ændring, så benytter jeg også chancen for “nyskabelse” og tilføjer lidt ekstra kategorier til festlighederne. Der er jo ikke længere platform-specifikke priser, men nu er der da lidt andet halløj at lege med.