GaGa Says

DECXXIV: Same Shit Different Year

Bag årets sidste låge i kalenderen møder vi julemanden endnu engang.

Vi afslutter årets julekalender med sidens mest elskede/hadet artikelserie, It’s X-Mas, Yo!. Serien kører hvert år, sjovt nok på juleaften og selv om jeg har prøvet, så kan jeg sgu ikke slippe af med den stupide slang overskrift, den er bare blevet en del af siden og sådan er det. En gang i mellem finder jeg endda også en god julefilm at anbefale, selv om det kan være svært, men Rare Exports er præcis en af den slags, en fremragende og atypisk julefilm som kan stå lidt kontra til at det søde i tiden.

Hvis jeg skulle have skrevet en ny del af serien, så kunne jeg anbefale Krampus med Adam Scott, Toni Collette og David Koechner, som udkom sidste år. Krampus er også en interessant og atypisk julefilm, som ender med at være jævnt skræmmende, men så kan man jo hygge sig med familien og den gode mad bagefter.

GOD JUL ALLE SAMMEN


It’s X-Mas, Yo! Part III

(¤ Jeg har besluttet mig for, at jeg simpelthen ikke har kræfterne til at slippe væk fra dette horrible slangudtryk, så derfor omfavner jeg det med begge mine arme og fuldender hermed den snart-legendariske “It’s X-Mas, Yo!” trilogi.

Der er nogle ting, som jeg gør yderst sjældent. Jeg ser ikke ret mange finske film, jeg ser ikke mange julefilm og jeg indrømmer aldrig at jeg egentlig godt kan lide julen, men det bliver der lavet om på nu. Jeg har set Rare Exports, den er finsk, den handler om julen uden at være dårlig og jeg må anerkende, at jeg har svært ved at benægte at julestemningen så småt har overvældet mig.

Den søde, rare og lattermilde julemand, som vi alle er opvokset med, er blot en myte opfundet af Coca Cola for at tjene penge. I virkeligheden var han en dæmonisk trold, der én dag om året opsøgte uartige børn og åd dem. Han har i mange år været indespærret i et bjerg og verdenen kunne fejre julen i fred, men nu har et hold amerikanske gravrøvere fundet hans fængsel og gravet det fri. Julen er i fare og det samme er alle som ikke har opført sig ordentligt.

Traditionen tro, så ser jeg kun én julefilm om året. Det inkluderer selvfølgelig ikke Die Hard og Kiss Kiss Bang Bang, som jeg med glæde ser flere gange, men dem anser jeg mere som gode film end som julefilm. Det er en tilbagevendende oplevelse, som jeg næsten frygter lige så meget som julen i sig selv. Men i år er det ganske anderledes, næsten som ved et regulært julemirakel, så er årets film faktisk tæt på fantastisk.

Det er dog ikke den eneste overraskelse, som Rare Exports har at byde på. Det er en julefilm som er umulig at forudsige, det er ikke noget som man ser ofte, en film som finder juleånden frem i forfriskende original stil. Det faktum at filmen er helt igennem crazy, betyder ikke at det er et useriøst eventyr, begivenhederne bliver skam taget ganske alvorligt og det får det hele til at virke endnu bedre. Skuespillerne, inklusive de små af slagsen, gør det godt. Den herligt skæve humor leverer rigeligt med smil og så er der spandevis af skræmmende, nøgne gamle mænd.

Og så er der lige en sidste ting, jeg ved ikke om de har magiske kameraer i Finland, men filmen er forbløffende smuk og er faktisk langt flottere end mange af de dyre Hollywood film.

Jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at fejre julen på, end at jagte en ond og morderisk juletrold, men jeg ville skynde mig at låse døren hvis man har været uartig.

Instruktør: Jalmari Helander  Forfatter: Jalmari Helander, Juuso Helander, Petri Jokiranta og Sami Parkkinen  Medvirkende: Omni Tommila, Jorma Tommila, Tommi Korpela, Rauno Juvonen, Per Christian Ellefsen og Peeter Jakobi  Udgivelsesår: 2010  Land: Finland  Spilletid: 84 min

 

 

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.