GaGa Says

DECII: King of the (Sand) Castle

Julekalenderens anden låge byder på en magisk oplevelse.

Dagens highlight er et sidens meget få 10-taller, Journey. thatgamecompanys Playstation 3 mesterværk er blevet pyntet lidt og genudgivet på Playstation 4, og hvis man købte det dengang, så får man det endda helt gratis.

Journey var en af de mest magiske og bevægende spiloplevelser, jeg nogensinde havde haft og det er det sådan set stadigvæk, nu er den bare blevet endnu flottere. Jeg har snakket med flere som måske ikke helt havde den samme perfekte oplevelse som jeg havde, i det at spillets multiplayer er så dynamisk og tilfældig som den, så er der ikke to gennemspilninger som er ens, men jeg kan trods alt kun anmelde hvad jeg oplever og har lidt svært ved at stå inde for andres. Det skærer dog i mit hjerte, hvis nogen har opgivet dette fantastiske spil, fordi de måske var uheldige den første gang.

Som en ekstra note, så skriver spillet til sidst, hvem man har mødt undervejs og den person som jeg fulgtes med gennem sandet, havde et latterligt gamertag ala xXx420Snip3rBlaz1nxXx. Det var en chokerende, men også lettere fornøjelig, overraskelse og det gjorde at jeg var nød til at gøre op med nogle af mine værste fordomme.


GAME REVIEW: JOURNEY

journey-cover

Typisk tænder man spillemaskinen, griber en kontroller, smider sig i sofaen og forventer at blive underholdt. Det er sjovt at udradere halvdelen af en nations befolkning i Call of Duty, rollespille som en mægtig troldmand i Skyrim, score det vindende mål i FiFA eller hoppe på onde svampe i Mario, men spil kan også være meget mere end bare ren underholdning. Dette er ikke et forsøg på at starte diskussionen om hvorvidt computerspil er kunst eller ej fordi, i mit hoved er der slet ikke nogen diskussion. Computerspil er en kunstform på samme fod som film, litteratur og musik. Det er stadig et ungt medie og det bliver hovedsagligt brugt til militære first person shooters og andre drengerøvsfantasier, men det er ikke meget anderledes end at et gammelt medie som film, hovedsagligt bliver brugt til larmende blockbusters eller de tonsvis af intetsigende pop-numre som fylder musikindustrien. Det er sjældent at man finder de store kunstneriske ambitioner i de produkter lavet til det store brede publikum, man må ofte grave lidt dybere for at finde guldkornene og det er også tilfældet i computerspillenes verden. Journey er et ægte kunstværk og det er en af de smukkeste og mest bevægende spiloplevelser, jeg nogensinde har haft.

Det er ikke målet, men derimod rejsen der er det vigtige. (image credit: thatgamecompany)
Det er ikke målet, men derimod rejsen der er det vigtige. (image credit: thatgamecompany)

Jenova Chen og thatgamecompany har udfordret computerspillets rammer lige siden Playstation 3s fødsel. I begyndelsen var det farvestrålende organismer under mikroskopet i flOw, senere var det blomsters fredfyldte svævetur over de frodige enge i flower og nu er det en sjælfuld vandretur gennem det vidtstrakte ørkenlandskab i Journey. Man kan sagtens være kynisk og afskrive Journeysom en simpel platformer, men det vil være det samme som at kalde PlayDeads Limbo et simpelt puzzle game og jeg vil samtidig sætte spørgsmålstegn ved, om der er nogen følelse tilbage i den kolde klump, du kalder et hjerte.

Spillets ruinfyldte landskaber byder på mange smukke hemmeligheder. (image credit: thatgamecompany)
Spillets ruinfyldte landskaber byder på mange smukke hemmeligheder. (image credit: thatgamecompany)

Det hele ligger i titlen, Journey er en smuk spirituel rejse, et metafor for livet i sig selv. Ud fra et teknisk synspunkt, kan Journeyikke måle sig med de store dyre titler, men fra et kunstnerisk synspunkt, syntes jeg at det er et af de flotteste spil i denne konsolgeneration. Styringen er en drøm, det er legende let at svæve på vinden og glide gennem ørknens sand. Spillet indeholder også online co-op, men selv det bliver taget til nye højder. Man møder andre mennesker i spillets verden, men der er ingen valgmuligheder, ingen måde at identificere sine medspillere på og ingen traditionel kommunikations mulighed. Dette ordløse samarbejde, med undtagelse af karaktererne små lyde, giver et helt specielt bånd mellem spillerne. Jeg fulgtes, gennem hele spillet, med en person som jeg aldrig havde mødt eller snakket med før. I fællesskab løste vi spillets gåder, kæmpede igennem de forskellige prøvelser og trådte samlet ind slutningens lys. Det følte som om et venskab var født og rejsens ende blev uendeligt mere rørende af den grund. Det er en følelse, man sjældent finder i et spil eller i noget andet medie, for den sags skyld.

Journey er ikke et langt spil, det kan gennemføres på 2-3 timer, men det er nogle af de mest uvurderlige timer i mands minde. Spillet koster omtrent de samme som en biografbillet og jeg kan garantere, at det bliver næsten umuligt at finde ligeledes tilfredsstillende timer i biografmørket. Derudover giver prisen mulighed for, at man kan tage på denne fantastiske rejse, hver eneste gang at livet mangler en smule glæde, hvilket i sandhed er noget som er svært at sætte et beløb på.

games-10

Udgiver: Sony Entertainment  Studie: thatgamecompany  Format: Playstation 3  Antal Spillere: 1-? Cirka Spilletid: 2-4 timer.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.