Film Review,  Movies

Review | Goodbye Bafana

Det er måske for meget sagt, at Nelson Mandela bliver efterladt på sidelinjen, men Bille Augusts film fra 2007 er ikke rigtig hans historie. Goodbye Bafana handler om fængselsbetjenten James Gregory som bliver ansat på Robben Island statsfængsel mens Mandela er bag tremmer. Mandela bliver drivkraften bag at Gregorys øjne langsomt bliver åbnet for Apartheids forfærdelige undertrykkelse.

Det skiftede fokus lyder interessant på papiret og der ligger uden tvivl en god historie bag, men det skinner aldrig rigtig igennem i filmen. Historien i Goodbye Bafana spænder over næsten to årtier, så selvfølgelig vil der være begivenheder og detaljer som der bliver forbigået, men hele filmen virker overfladisk og forhastet. Meget få scener får tid til, at få den tyngde de kræver og filmens slutning sad jeg tilbage, ganske utilfredsstillet.

good-bye-bafana
Dennis Haysbert gør hvad han kan, i en noget tam film. (image credit: Image Entertainment)

James Gregory spilles af Joseph Fiennes, en skuespiller som nok mest er kendt for at være Ralph Fiennes bror, men han selv en lang liste af film bag sig. Kvaliteten har været ganske svingende med film som Shakespeare in Love, Killing Me Softly, Enemy at the Games og The Darwin Awards, men uanset fortiden så er han faktisk ret god her og han kan sagtens bære filmen. Gregorys kone spilles af Diane Kruger og mens hun gør det udmærket, så er hun mest af alt pynt.

Nelson Mandela spilles af Dennis Haysbert, bedst kendt som President Palmer i tv-serien 24, men han har også været på det store lærred i film som Far from Heaven med Julianne Moore og Jarhead med Jake Gyllenhaal. Lige som Morgan Freeman i Invictus, så har Haybert bare en aura af troværdighed, charme og venlighed over sig og det gør ham yderst passende i rollen som Mandela.

Goodbye Bafana er en okay film som kunne have været så meget mere og det er synd, at Bille August ikke får mere ud af materialet.

movies-6

Instruktør: Bille August  Forfatter: Bille August, Greg Latter, Bob Graham og James Gregory  Medvirkende: Dennis Haysbert, Joseph Fiennes, Diane Kruger, Patrick Lyster og Shiloh Henderson  Udgivelsesår: 2007  Land: Tyskland / Frankrig / Belgien / Sydafrika / Italien / England / Luxenborg  Spilletid: 118 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.