
XIII: Best Voice-Act
Runners Up: John C. Reilly (Wreck-It Ralph), John Goodman (Monsters University), Kristen Wiig (Despicable Me 2) og Nicolas Cage (The Croods)
Det er ikke første gang, at Nicolas Cage har lånt sin røst til animerede film, men det er første gang at filmen er på den rigtige side af kvalitetshegnet. Cage er sjov i The Croods, Kristen Wiig er dejligt useriøs i Despicable Me 2, John C. Reilly får det bedste ud af sin tøre stemme i Wreck-It Ralph og John Goodman er pålidelig som altid i Monsters University.
Jeg elsker Sarah Silverman og hendes forfærdelige beskidte mund, men nu nærer jeg stort set den samme kærlighed for den sukkersøde og charmerende side hun viser i Wreck-It Ralph. Silvermans stemmearbejde i rollen som Vanellope er lige dele uimodståelig, energisk og hysterisk morsom. Filmen i sig selv er ganske udmærket, men jeg genser den gang på gang, på grund af Silverman.
