Review | Wreck-It Ralph

Jeg finder det ganske bemærkelsesværdigt, at vi er en del af en hel generation som har vokset op med computerspil, men der er stadig overraskende få film som integrerer det element som en del af deres fortælling. Jeg tænker selvfølgelig ikke på de mange og ofte forfærdelige filmatiseringer af spil, men mere på film hvor det er en vigtig del af handlingen eller hvor det lige frem er filmens omdrejningspunkt. Tilbage i 80’erne, hvor computerspil stadig var nyt og en forholdsvis lille del af kulturen, fik man da film som The Wizard, WarGames og Tron, men som tiden er gået og spil kun er steget i popularitet, indtjening og har fået større plads i det kulturelle billede, så er det stadig en sjældenhed at spilinspirerede film finder vej til det store lærred. Blandt de få vi trods alt har fået er Gamer og Scott Pilgrim vs. The World, som begge trækker stor inspiration fra spil og man kan nu føje Wreck-It Ralph til denne liste, som forhåbentlig kun bliver længere i fremtiden.

Ralph er skurk i det gamle arcadespil Fix-It Felix. Han smadrer ting, det er det eneste han er god til og det er så op til spilleren (og Felix) at reparerer det ødelagte. Når spillehallen lukker, går Ralph og Felix hver til sit, Felix i sin store penthouse lejlighed, mens Ralph sover blandt affaldet på lossepladsen. Sådan er det hver dag, men efter 30 år har Ralph fået nok, han vil også prøve at være den gode og for en gangs skyld bliver hyldet i stedet for forvist. Så han forlader de trygge rammer af sit spil og forsøger at bliver helten i andres.

Wreck-It Ralph, som film, lander desværre lidt, et sted mellem to stole. Det er en kær og charmerende lille film, men den er sjældent rigtig sjov. Den energiske og farvestrålende billedside appellerer hovedsagligt til de yngre børn, men ingen af dem vil fange de mange referencer til klassiske computerspil, da langt størstedelen er udenfor deres tid. Referencerne og humoren er dog for spredt til rigtig at fange det voksne publikum. Hele filmen falder i mellem de to lejre og hverken filmen eller dens skabere virker helt klar over hvem den egentlig er til, men når det er sagt, så nød jeg den alligevel.

En af grundene til at jeg stadig kunne finde nydelse i filmen, var blandt andet særdeles godt stemmearbejde. John C. Reillys nedslåede toner passer godt til Ralph og omkring ham giver Jack McBayer (30 Rock), Jane Lynch (Party Down) og Alan Tudyk (Firefly) også glimrende præstationer, men Sarah Silverman (School of Rock, Jesus is Magic) er filmens bedste element i rollen som grafikfejlen Vanellope von Schweetz. Hun er simpelthen bedårende og det må siges, at være noget af en omvæltning fra hendes normale grove selv.

Filmen er også ret flot og kreativ, det er tydeligt at den er lavet af talentfulde folk som har brugt mange penge i datidens spillehaller og bærer en stor passion for den kultur. Det er et rart syn som bringer nostalgisk glæde, for det er jo ikke som om at verden er oversvømmet af spillehaller nu til dags. Der er lagt mange spøjse detaljer i animationen, eksempelvis så bevæger de andre beboere fra Fix-It Felix spillet, sig i små hak selv når de er i fuld 3D. De mangelfulde animationer fra 8-bit æraen bliver videreført med moderne teknik og det giver en ganske speciel og fornøjelig effekt. De opmærksomme af det ældre publikum kan også fange mange, mere eller mindre åbenlyse, henvisninger til en forgangen tid i spilindustrien.

En lille ting som jeg fandt en smule besynderligt, er den ganske markante plads som Sonic The Hedgehog har fået i Disneys markedsføring af filmen, da han er på lærredet i højst 10 sekunder og ikke rigtig har noget formål. Det kan selvfølgelig være, at han simpelthen er endt på det digitale klippegulv fra en film som allerede er længere end de fleste i animationsgenren.

Det undrer mig også, at i en tid hvor der følger et spil med til enhver stor filmlicens, spil som ofte er elendige, men til en film som Wreck-It Ralph der ville passe perfekt til et godt og underholdende spil til børn, findes der intet. Der er en samling minigames på Apples appstore, men jeg tænker på et reelt fuldblods konsolspil, det kunne have været en stor succes.

Trods små problemer, så var Wreck-It Ralph en underholdende biografoplevelse som nemt kan anbefales, især hvis man har de små på slæb.

Instruktør: Rich Moore  Forfatter: Rich Moore, Phil Johnston, Jim Reardon og Jennifer Lee  Medvirkende: John C. Reilly, Sarah Silverman, Jack McBayer, Jane Lynch, Alan Tudyk, Mindy Kaling, Joe Lo Truglio, Ed O’Neill, Dennis Haysbert, Rachael Harris, Adam Carolla, Horatio Sanz og John DiMaggio  Udgivelsesår: 2012  Land: USA  Spilletid: 108 min