GaGa Says,  Movies

All Your Christmas… Day 16

all-your-christmas-12

Jeg afslutter weekendens biograf-tema med en biograftur om New York og en biograftur i New York. Endnu en af de mange biografoplevelser i Natfilmens navn, var Spike Lee’s sublime New Yorker drama 25th Hour. Filmen bar et fremragende manuskript af David Benioff over hans egen bog og et veloplagt cast med blandt andre Edward Norton, Barry Pepper, Phillip Seymour Hoffman, Brian Cox, Rosario Dawson og Anna Paquin. Filmen havde også en god humoristisk sans og latter spredte sig ofte gennem salen, men på et tidspunkt kørte det helt af sporet. Jeg var i biografen med to venner og vi nød filmen i fulde drag, men så skete dette:

“One minute ago, you were my friend. Are you drunk? Tell me you’ve been drinking too much. You’re fucking drunk.” sagde Naturelle spillet af Rosario Dawson, hvortil Frank spillet af Barry Pepper svarede “I’m Irish. I can’t get drunk, all right? I know exactly what I’m saying.” Det var en sjov lille sætning og folk lo, men mine to venners latter nåede et niveau som overdøvede alt andet i filmen og det blev kun værre, da de gik i selvsving og begyndte at grine af hinanden. Salen vendte sig imod os med irriterede blikke og jeg krøb stille ned i mit sæde. Ja ja, folk fra Irland er alkoholikere, I get it, men så sjovt var det sgu heller ikke!

For nogle år siden tog jeg med nogle venner til New York, for at se amerikansk fodbold og holde nytår. Vi var der i knap en uge og vi oplevede en masse ting. Jeg havde på forhånd ingen reele turistmål, jeg ønskede blot at komme en tur i biografen, mens vi stadig var i USA. Der kørte ikke mange spændende film, mens vi var der, så vi måtte nøjes med Nimrod Antal’s actionfilm Armored med Matt Dillon, Jean Reno, Laurence Fishburne og Skeet Ulrich. Filmen var ok, men ikke noget man behøvede at se biografen. Den mest bemærkelsesværdige ting ved denne biograftur, var amerikanernes biografkultur. Der var ingen sædenumre, så efter man havde stået i kø for at få billetter, skulle man stå i kø foran salen og så storme ind, for at få de bedst mulige pladser. Det er en komplet idiotisk måde at gøre det på, da det er spild af både publikumets og biografens tid. Men i det mindste kunne jeg tjekke “Gå i biografen i USA” af på min to-do liste.

25th-hour

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.