From Hell & Back: The Anti-Hollywood Afterparty 3

Mens denne afterparty skifter fra hele verdens filmindustri, tilbage til Hollywood, bibeholdes sjælen fra Anti-Hollywood ugen. Alle de omtalte film, beskriver nogle af de ting der er galt med filmbyen. Det er ikke nødvendigvis en kommentar om kvaliteten, flere af filmene er endda gode, men de har alle den bagage, at være produceret med et nærmest altødelæggende fokus på økonomi. Hollywood er en indespærret lille landsby bestyret alene af pengegriske gnomer og det er sjældent fordelagtigt for det færdige produkt.

Abraham Lincoln: Vampire Hunter er indbegrebet af alle ting, der er galt med Hollywood. Det er en interessant high concept idé, der aldrig bliver udnyttet til sit fulde potentiale. Det er en kreativ instruktør, hvis vision bliver kvalt af en producers dumme beslutninger. Det er spændende action-setpieces, der bliver druknet af elendige computereffekter. Det er endnu en bunke materiale, der er destrueret i klipperummet. Det er gode skuespillere, der bliver spildt fuldstændigt. Abraham Lincoln: Vampire Hunter er en fiasko på alle tænkelige måder og det er synd, fordi instruktøren Timur Bekmambetov (Night Watch, Wanted) har vist at han sagtens kan håndtere over-the-top action. Hver eneste actionscene har en potentielt interessant og frisk setup, men de bliver alle ødelagt af afskyelige computereffekter, fælles for dem alle er, at de kunne ha været fantastiske hvis de var blevet tonet lidt ned og udført rigtigt. Det er også en skam, nu når man endelig får lov til at nyde den undervurderede Rufus Sewell i en større rolle, at det så er i sådan en forfærdelig film. [3]

Det var en ny begyndelse for den dystre fremtidsverden og dens vogter, Judge Dredd, men den nye film havde næsten alt imod sig fra starten. En stor del af det potentielle publikum, kunne tilsyneladende stadig huske den rædselsfulde Sylvester Stallone version og blev derfor væk fra biograferne. Folkene bag Dredd kunne, med desperation i øjnene, se på mens The Raid høstede ros verden over, den film har næsten det samme setup og dens actionsekvenser er overlegen på alle tænkelige punkter. Dredd er også en svær film at sælge til det almindelige publikum, da man aldrig ser hovedpersonens ansigt og det er en meget dyster og kold film, der på intet tidspunkt tyer til humor for at lette stemningen. Det er synd, for hvis man giver filmen en chance, så er det faktisk en ganske habil actionfilm. Karl Urban gør det godt som den surmulende og følelseskolde Judge Dredd og Olivia Thirlby giver en interessant kontrast som den tilsyneladende skrøbelige rekrut. Actionscenerne er fantastisk filmet og for en gangs skyld, bliver slowmotion brugt på en effektiv og kreativ måde. Alle dem som deler min forkærlighed for science fiction, action og “the good old ultra violence” skylder sig selv at se Dredd, den fortjener en smule anerkendelse. [7]

Rian Johnson er en af de mest interessante nye instruktører, hans stil og intelligente humor har været et frisk pust de sidste år. Han har tidligere givet os den sublime neo-noir Brick og den underholdende conman komedie The Brothers Bloom og nu er han så tilbage med den fremragende science fiction film Looper med Bruce Willis, Joseph Gordon-Levitt og Emily Blunt. Hvis det alt sammen er så godt, hvordan passer den så ind i Hollywoods problemer, kunne man spørge. Looper er det nyeste eksempel på filmstudiernes forkerte markedsføring. Traileren til Looper sælger filmen som en high-octane sci-fi actionfilm, hvor Bruce Willis stormer rundt med et automatvåben i halvdelen af scenerne, men det er på ingen måde hvad filmen er. Looper er et karakterdreven drama med en emotionel kerne, der aldrig bliver så meget som antydet i traileren, pakket ind i en gennemtænkt og til tider, actionfyldt tidsrejse-historie. Looper er også fyldt med fremragende præstationer, velfungerende actionsekvenser og en fantastisk hjernevrider af en historie. Joseph Gordon-Levitt leverer varen som en ung Bruce Willis, selv om hans make-up af og til er en anelse distraherende. Støt Rian Johnson og Looper, vi skal alle være lykkelige for, at det kan lade sig gøre at få anderledes og intelligent science fiction ud af Hollywood. [8]