Destroy My Memories,  Film Review,  Movies,  Nights of Horror

Review | Scream

Hvis man, som jeg, var teenager og bare det mindste tilbøjelig til at se gyserfilm i 90’erne, så har man med garanti stiftet bekendtskab med den originale Scream. Filmen er et meget sigende billede af en tid, med sin bidende sarkasme, distancerende ironi og smarte reference-fyldte dialog. Efter at have set filmen igen, var jeg overrasket over hvor god den stadig er, selv efter 15 år og det er også tydeligt hvor meget filmen har gjort for genren. At nogle af de ting er I Know What You Did Last Summer og Scary Movie, kan Wes Craven ikke gøre for.

Lige fra startsekvensen med det overraskende mord af Drew Barrymore, er filmen fantastisk skrevet og den intense spænding er lagt allerede for første minut. Derefter blev det friske, unge og på det tidspunkt lettere ukendte cast introduceret. Neve Campbell var sød og ung, det var vel at mærke før at man fandt ud af at hun er en ganske ubrugelig skuespiller. Det var de færreste der kendte til David Arquette, Jamie Kennedy, Rose McGowan, Matthew Lillard og Skeet Ulrich. Den mest kendte på rollelisten var nok Courtney Cox, som dengang blot var i begyndelsen af sin ti år lange optræden i tv-serien Friends. Skuespillerne har en god kemi med hinanden og det er utroligt hvor meget Skeet Ulrich minder mig om Johnny Depp i hans debutrolle i Friday the 13th.

Scream er stadig en rigtig god gyser med smart velskreven dialog, gode chokeffekter og den formåede at holde publikum på tæerne hele vejen igennem. De mange falske spor og glimrende twists gjorde at man ikke gættede morderen indenfor de første 10 minutter, sådan som det er tilfældet i de fleste andre slasherfilm. Filmen er dog ikke perfekt, den tredje akt føles forhastet i forhold til opbygningen og så er der en håndfuld klip som er så elendige at klipperen burde være fyret for det. Det er dog stadig en god oplevelse og det er mere end man kan sige om de andre.

Karakter tilbage i 1996 var 8 ud af 10 og det står filmen fast på den dag i dag.

Instruktør: Wes Craven  Forfatter: Kevin Williamson  Medvirkende: Neve Campbell, Skeet Ulrich, Courtney Cox, David Arquette, Matthew Lillard, Jamie Kennedy, Drew Barrymore, Rose McGowan, Liev Schreiber og Henry Winkler  Udgivelsesår: 1996  Land: USA  Spilletid: 111 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.