Under julekalenderens 10. låge bliver grænserne prøvet af. I dag bliver der prøvet alle mulige grænser af, blandt andet hvor lang en overskift kan tillade sig at være, hvordan sidens format kan bruges og hvor meget min latterlige humor kan holde til. En af de vigtigste ting ved det nye side-design, er at en ting kan være mere end én ting samtidig. Nu kan en anmeldelse både være Film Review og Nights of Horror uden at skulle postes flere gange. Konceptet med dobbeltbetydning i en anmeldelse blev også prøvet i det gamle design med Crank & Crank 2… som samtidig har den dummeste overskift jeg nogensinde har skrevet. SUPER EXTENDED…

Bag dagens låge drager vi på jagt efter drager, mens en drager bringer dragée fra landsbyen. Mange ting har ændret sig siden jeg skrev denne anmeldelse, jeg har brugt uendelige timer i Dark Souls serien, Dragon’s Dogma, Middle-Earth: Shadow of Mordor, Dragon Age og gav Game of the Year 2015 til The Witcher: Wild Hunt. Fantasy er stadig ikke min fortrukne genre, men jeg kan ikke benægte at alle disse spil er særdeles fremragende og jeg har elsket hvert sekund som jeg har tilbragt i deres eventyrlige verdener. Det startede med Skyrim. Skyrim er lige udkommet i en special edition med pyntet grafik og alt ekstra content. En udgivelse som…

Bag dagens låge vender vi tilbage til rygklapperi og ufejlbarlig smag Læsere her på siden, har sikkert opdaget min upåklagelige smag og ønsker at de selv kunne deltage i det elitære filmsnopperi som jeg stiller for døren dag efter dag. At have sådan nogle nyancerede og fintfølende smagsløs betyder dog ikke at jeg kun kan lide toppen af kransekagen, en gang i mellem er det bare rart med noget snasket junk food. Derfor lavede jeg denne liste, så folk kunne få et indblik i hvad højt-trænede øjne ser. Listen er fra 2011 og selvom den for det meste stadig holder stik, så er der måske et par ændringer jeg ville lave,…

Låge nummer 7 i kalenderen gemmer barndommens ruiner. Vi fortsætter hvor vi slap igår, med idéen om at jeg tager fejl, men denne gang gør det bare lidt mere ondt. Internettet elsker at tude og brokke sig over ligegyldige ting, en flok skrigende og forkælede børn som går i selvsving over at Hollywood har jo ødelagt deres barndom med den nye Ghostbusters, med George Lucas’ ændringer til Star Wars og/eller med alle deres uendelige remakes. Det er selvfølgelig slemt for dem, men der er jo reelt ikke ødelagt noget. Der er ikke noget på spil, men det er der til gengæld her… Med Destroy My Memories gør jeg det ved…

Bag julekalenderens femte låge anerkendes fortidens fejl. “Gå aldrig tilbage til en fuser, gå ALDRIG tilbage til en fuser” bliver hamret ind i ens hjerne gennem barndommen. Det er skam heller ikke løgn, fyrværkeri kan være farligt og det virker som en god idé at behandle det fornuftigt, men i filmens verden har jeg fået meget ud af at gå tilbage for at se om jeg missede en glød eller lidt ild ved første gennemsyn af en film. Nogle gange kan man gå uheldigt ind til en film, det er ikke noget man gør bevidst, ens humør kan være forkert til den valgte film, ens forventninger kan tage overhånd eller…

Den femte låge i julekalenderen forsøger at skjule batshit-craziness, doesn’t work though… “I’m a weird guy, I like weird things” står der under min højre fod, skrevet med en lille sprittusch. En gang i mellem, når man endnu en gang bliver lullet i søvn af Hollywoods forudsigelige mangel på kreativitet eller den uendelige forudsigelighed af mainstream film, så er det rart at forsøge at prikke lidt til éns grænser med et eller andet sindssygt. Jeg kan godt lide de konstante overraskelser der følger med når man ser en galnings arbejde, men for at undgå at dette bare bliver en artikelserie om Takashi Miike, så bliver jeg nød til at se…