Bag dagens låge er der store muskler og dårlige one-liners. Tilbage i 2011 besluttede jeg mig for at fide ud af, én gang for alle, hvem der var den største actionstjerne og en lang række af håbefulde kadidater blev sat op mod hinaden, blev vurderet efter forskellige kriterier og til sidst skulle en vinder findes, så (forholdsvis) objektivt som muligt. Til min egen overraskelse, så var det ikke min personlige favorit som løb med sejren, men derimod Vin Diesel. Her fem år efter, er det vist blivet tid til en rematch. Der er sket mange ting siden den første liste, der er blevet lavet flere film og der er kommet…

Bag dagens låge bliver dårlige undskyldninger dækket med Crazy. I dag var det egentlig meningen, at jeg skulle fejre at jeg for 20 år siden begyndte at tildele film ligegyldige tal, men det reelt nye content må vente til julekalenderen er overstået, det var jo også meningen at kalenderen skulle fungere som en slags introduktion. I stedet slår jeg 2 fluer med ét smæk og præsenterer to af sidens faste elementer samtidig. GaGa Gold er nærmest sidens Hall of Fame og representere de film, spil, instruktøre og skuespillere som jeg værdsætter. Listen er ført ud i livet som en serie af sammekort, fordi jeg godt kan lide at stene og…

Bag dagens låge er der masser af asiatisk craziness and I love it. Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen; “I’m a weird guy, I like weird things”. Derfor er det ikke overraskende at jeg føler mig til rette og er fascineret af visse dele af den asiatisk kultur… those guys are fucking weird! Store dele af den asiatiske film og spilindustri er et slaraffenland af originale (udtales “sindssyge”) idéer og jeg vil til enhver tid hellere opleve noget nyt, ligegyldigt kvaliteten, end at leve forudsigelighedens monotome eksistens. Artikelserien GaGaGaG (ja, det er ganske spøjst at titlen endte som en så fin forkortelse og det er…

Bag dagens låge ser vi på landsmænd med 10 tommelfingre. Nu skal det hele ikke gå op i julelys og glade dage her i julen, for jeg gerne minde om at det stadig ser ganske forfærdeligt ud med den danske animations-industri. Der kommer faktisk en god mængde animerede film ud af vores lille land, problemet er bare, at det er alt sammen rædselsfuldt. Jeg forventer selvfølgelig ikke, at Danmark skulle kunne konkurrere med de store amerikanske studier, men det kunne da være rart hvis der bare var lidt som jeg kunne være stolt af i min elskede genre. Det skal siges, at jeg stadig ikke har fået fat i den…

Bag låge nummer 12 i julekalenderen laver jeg dumme penis-jokes, inden jeg snakker om alvorlige sygdomme, dybe følelser og små børn… I’m a sick guy. Jeg omtalte Journey tidligere i denne julekalender og lige som det spil, så gjorde Brothers: A Tale of Two Brothers også dybt indtryk på mig, på et plan som intet andet medie kunne. Brothers fortælling om familie, tab og broderskab var en følelsesmæssig oprivende rejse igennem, hvad der på overfladen ligner en simpel puzzler. Der ligger meget under det simple, men smukke ydre og hjernen bliver sat på prøve med controls som passer perfekt til spillet, men samtidigt er yderst atypiske for spilindustrien. Spillet blev tidligere…