Review | Dark Skies

Som et intelligent menneske burde jeg vide bedre, men tilsyneladende ser jeg lige så uforstående for advarsler, som de typiske karakterer i alverdens idiotiske gyserfilm. Hvis man støder på en filmplakat, hvor der står “fra  produceren af Insidious og Paranormal Activity” eller “fra instruktøren af Legion og Priest” så burde man blive skræmt fra vid og sans og derefter løbe skrigende i den anden retning. Idiot som jeg er, smed jeg i stedet Dark Skies i maskinen og satte mig til rette i lænestolen med en eller anden forvirret forventning om at blive skræmt.

Dark Skies er præcis som alle de andre intetsigende gyserfilm som oversvømmer markedet og ligger næsten provokerende tæt op ad producerens sidste filmserie, Paranormal Activity, blot med rigtige skuespillere, uden den tyndslidte “found footage” label og med rumvæsner i stedet for spøgelser.

Jeg kan egentlig godt lide Keri Russell (Felicity, Mission: Impossible 3) og vil hellere end gerne se hende i gode film, men Dark Skies er forudsigelig, kedelig og klichéfyldt på et helt ekstraordinært plan. Selv hvis man praktisk talt er gyser-jomfru med kun en håndfuld film bag sig, så vil man stadig være foran historien og kunne se hver eneste sørgelige lille chokeffekt på lang afstand. Jeg har set en helvedes masse gyserfilm, så det var nærmest en ulidelig udfordring at komme igennem filmen.

Som en lille sidenote, så burde man snart fortælle folk som Scott Stewart og James Wan, at høje lyde ikke er skræmmende, blot billige chokeffekter for talentløse filmskabere.

Instruktør: Scott Stewart  Forfatter: Scott Stewart  Medvirkende: Keri Russell, Josh Hamilton, Dakota Goyo, Kadan Rockett og J.K. Simmons  Udgivelsesår: 2013  Land: USA  Spilletid: 97 min