Review | The Croods
En gang imellem er der dog også reelt positive overraskelser. Jeg havde fuldt regnet med, at The Croodsville være endnu en af Hollywoods intetsigende animerede film, men heldigvis er det ikke tilfældet. The Croods er nemlig både morsom, kreativ og så er den oven i hatten, ikke afsnit nummer syv af en allerede udpint franchise.
Selve historien, om hulemennesker som pludselig må forandre sig og kæmpe for deres overlevelse, på grund af en forestående katastrofe, er der lavet film om lige siden istiden og det er ikke her man skal lede efter originalitet, for der er ikke meget at komme efter. Til gengæld er filmen et orgie af farvestrålende billeder fyldt med idéer og design som nærmest sprudler af kreativitet. Dertil har filmen også en skør og smittende humor, som var utroligt svær at modstå, eksempelvis så er der alt for få handskedukker i andre computeranimerede film. Der er også en mærkbar sans for eventyr, som har manglet i mange af de kyniske og pengefokuserede efterfølgere de seneste par år. Filmen er måske ikke helt oppe på niveau med How to Train Your Dragon, men den er væsentligt bedre end det vi får fra Pixar for tiden.
Nicolas Cage har, indtil nu, ikke leveret stemme til ret mange film, umiddelbart kun The Ant Bully (som nok ikke var specielt god, da jeg husker intet om den) og A Christmas Carol fra 2003 (som jeg ikke har set, men den ser ganske forfærdelig ud). I The Croodspasser hans stemme godt ind, han får lov til at råbe og skabe sig tosset, så må man nøjes med at visualisere hans smukke ansigt i tankerne. Jeg vil med glæde se mere af den slags fra hans side, eventuelt i forlængelse med at hårpragten bliver mindre og mindre, så kunne han måske træde bag mikrofonen noget oftere.
Instruktør: Kirk De Micco, Chris Sanders Forfatter: Chris Sanders, Kirk De Micco og John Cleese Medvirkende: Nicolas Cage, Emma Stone, Ryan Reynolds, Catherine Keener, Cloris Leachman og Clark Duke Udgivelsesår: 2013 Land: USA Spilletid: 98 min