Review | Seven Psychopaths
Martin (Colin Farrell) er forfatter og arbejder på et nyt manuskript. Han er dog ramt af en slem skriveblokade og drikker p.t. mere alkohol end han skriver ord. Det bliver bestemt ikke bedre, da han pludselig finder sig i midten af hans vens lyssky hundekidnapnings-forretning og jagtet af mafiaen. For at gøre slemt værre, så begynder alskens psykopater at dukke op fra de mørkeste afkroge af byen.
Flere instruktører slår igennem med deres første film, men derefter kæmper mange for at bevise, at det ikke bare var begynderheld og at de har mere end én god film i ærmet. Mange fejler og forsvinder langsomt ud i mørket. Efter Martin McDonagh brød igennem med den suveræne gangster-komedie In Bruges, var der mange som havde store forventninger til hvad der næst skulle falde ud af mandens hjerne.
Allerede fra starten af Seven Psychopaths bliver man lidt nervøs og begynder at frygte, at McDonagh netop har bukket under for presset i den svære film nummer 2, for det minder mest af alt om Richard Kelly’s dødfødte opfølger til Donnie Darko, Southland Tales. Det er rodet fortalt, giver meget lidt mening og det er fyldt med underlige karakterer. I modsætning til Southland Tales, så falder McDonaghs fortælling heldigvis hurtigt på plads, der kommer styr på rodet, det begynder langsomt at give mening og de underlige karakterer bliver en af filmens styrker. Filmen minder faktisk mere om Spike Jonze og Charlie Kaufmans geniale Adaptation og det siger jeg ikke bare for Nicolas Cage forbindelsen. Selvom det ikke er lige så åbenlyst som i Adaptation, så er det tydeligt at Martin McDonagh har mere tilfælles med Seven Psychopaths’ hovedperson end bare hans navn.
I ånd med Kaufmans teoretisk mislykkede forsøg på at adaptere bogen The Orchid Thief, så lader McDonagh ikke en simpel skriveblokade holde ham tilbage. Hans kvaler med skriveriet, er hvad udgår grundhistorien i Seven Psychopaths, en film om en forfatter som ikke kan skrive sin film færdig. Dette bliver brugt til fuld effekt og giver muligheden for lidt kreativ leg med formatet, sjove og skøre scener der nødvendigvis ikke giver mening fra starten, falder alt sammen på plads som en del af puslespillet.
Efter In Bruges, arbejder McDonagh og Colin Farrell sammen atter engang i Seven Psychopaths og han bliver bakket op af nogle af Hollywoods mest interessante karakterskuespillere samt et manuskript med masser af humor. Sam Rockwell, Woody Harrelson og Tom Waits giver den hele armen, men prikken over i’et er Christopher Walken der er mindst lige så fantastisk som han plejer at være. Der er alt, alt for få film med Walken, han kan give krydderi til selv den mest kedelige dialog. Men i stedet for at ærgre mig over den generelle mangel på Walken, kunne jeg også bare glæde mig over Seven Psychopaths’ rundhåndede portion.
Instruktør: Martin McDonagh Forfatter: Martin McDonagh Medvirkende: Colin Farrell, Sam Rockwell, Christopher Walken, Woody Harrelson, Tom Waits, Abbie Cornish, Harry Dean Stanton, Kevin Corrigan, Gabourey Sidibe, Zeljko Ivanek, Olga Kurylenko, Michael Stuhlbarg og Michael Pitt Udgivelsesår: 2012 Land: England Spilletid: 110 min