Anti-Hollywood,  Film Review,  Movies

Review | The Loved Ones

I alle de sukkersøde Hollywood teenage-film, er det årlige skolebal det vigtigste i de unge menneskers liv og hvis man får et nej på sin invitation, er det næsten jordens undergang. Heldigvis finder fyren altid ud af, at hende der nørden faktisk er den smukkeste af dem alle og de lever lykkeligt til deres dages ende. Sådan er det bestemt ikke i den australske The Loved Ones, hvor fyrens nej resulterer i, at han bliver kidnappet og tortureret. The Loved Ones er en intens horrorfilm med blod i spandevis, en trykkende stemning og en yderst morbid humoristisk sans. De unge skuespillere gør det godt, især Xavier Samuel som nok skal blive til noget stort, og filmen er effektiv et godt stykke af vejen, men der er desværre også en løs sidehistorie, der uheldigvis er lidt for løs.

Hvad kan man lære om det pågældende land?

De australske skoler holder ikke meget øje med, hvad der sker til det årlige skolebal.

Hvad kan Hollywood lære?

Hvis man ikke kan forudsige alt, så er historien mere spændende.

Instruktør: Sean Byrne  Forfatter: Sean Byrne  Medvirkende: Xavier Samuel, Robin McLeavy, Victoria Thaine, Jessica McNamee og Richard Wilson  Udgivelsesår: 2011  Land: Australien  Spilletid: 84 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.