Review | My Soul to Take

Normalt er det meningen, at man skal blive bedre med tiden, lære af sine erfaringer og lige som en god vin, ældes med ynde. Wes Craven har tilsyneladende igen intentioner om at følge den filosofi. Craven er en del af den gruppe af genredefinerende instruktører, ofte kaldet Masters of Horror, som også inkluderer John Carpenter (Halloween), Tobe Hooper (Texas Chainsaw Massacre), George Romero (Night of the Living Dead), Stuart Gordon (Re-Animator) og Dario Argento (Susperia). Han markerede sig tidligt med film som Nightmare on Elm Street, The Last House on the Left, The Hills Have Eyes og People under the Stairs.

Han satte for alvor sit mærke på den moderne horror-mainstream med Scream serien, som fik film nummer fire tidligere på året. Med My Soul to Take bliver der ikke kun stillet spørgsmål ved Cravens talent, men man sidder også måbende tilbage i forundring over hvordan en så erfaren og betydningsfuld instruktør, kan have skabt en af de dårligste og mest tåbelige gyserfilm i nyere tid. Intet giver mening, hvert eneste sekund er mere idiotisk end det sidste og den tager sig selv så forbandet seriøst, at den ikke bør ses uden for en eller anden Mystery Science Theater 3000-agtig situation. Det er ikke nok til at ødelægge Wes Cravens karriere helt, men det er eddermame tæt på.

Instruktør: Wes Craven  Forfatter: Wes Craven  Medvirkende: Max Thieriot, John Magaro, Denzel Whitaker, Zena Grey og Emily Mead  Udgivelsesår: 2010  Land: USA  Spilletid: 89 min