Film Review,  Movies,  Nights of Horror

Review | Red State

Det er ikke nogen hemmelighed, at Kevin Smith ikke er en tilhænger af religiøse ekstremister. Han og diverse af den slags har stødt sammen flere gange, mest markant efter den religiøst-betonede Dogma. Jeg er skam heller ikke en fan af religiøse ekstremister eller af religion, for den sags skyld, men der er forskel på hvordan man håndterer det. Kevin Smith gør det oftest på en lettere sjusket og prædikende måde. Samtidig er Smiths film hovedsagligt kendt for deres humoristiske dialog og nærmest intet andet. Derfor er Red State både den mest logiske og den mest uventede film kommende fra Kevin Smith.

I modsætning til alle hans tidligere film, som var komedier, så er Red State en thriller / horror-film. Der er forlængede scener med dialog og/eller monologer, men det er næsten blottet for humor. Derudover er der betydelige mængder af action, noget som omtrent er komplet fremmedmandsland for Smith. Men hvis man ignorerer alt den hype som han konstant smider omkring sig og alt det postyr der opstod ved filmens udgivelse, så leverer Kevin Smiths Red State faktisk langt mere end forventet.

Efter den lidt sløve start, blev jeg faktisk revet med af filmen. En stor del af æren for dette, er det fremragende cast Smith har stablet på benene. Efter min mening, er det John Goodmans bedste rolle i årevis, der ligger så meget lige under overfladen i hans skuespil. Bag ham er der også gode præstationer fra Melissa Leo, Michael Parks og Stephen Root. Jeg havde ikke regnet med meget fra Red State, men jeg blev yderst positivt overrasket.

Instruktør: Kevin Smith  Forfatter: Kevin Smith  Medvirkende: John Goodman, Michael Parks, Kevin Pollack, Stephen Root, Kyle Gallner, Melissa Leo, John Lacy, Alexa Nikolas, Kevin Alejandro og Marc Blucas  Udgivelsesår: 2011  Land: USA  Spilletid: 88min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.