MMX: Best Comedy

Runners up: The Vicious Kind, Bunny and the Bull, Cyrus og Scott Pilgrim vs. The World

Komedier er den sværeste genre at kåre en definitiv vinder i. Jeg siger ikke min mening er definitiv, men komedier er så afhængige af humor og den er bekendt forskellig fra person til person. Hvis man ikke finder en komedie morsom, er det svært at kalde filmen succesfuld. Nu er dette jo heldigvis min side, så det betyder ikke noget hvis folk syntes at Vampires Suck er møgskæg eller at det er definitionen af humor hvis Katherine Heigl får babyafføring i ansigtet, dette er de fem sjoveste komedier jeg så i 2010.

The Vicious Kind virker udefra måske mest af alt som et almindeligt romantisk drama, men Adam Scotts deprimerede og sarkastiske karakter er så fuld af had, at næsten hver eneste linje bliver komisk guld. Det er trods alt sjovest hvis det gør ondt når man sviner folk til. Folkene bag The Mighty Boosh fører deres useriøse og skæve humor over til deres debut-film, Bunny and The Bull, med stor succes. At det ikke er på højde med deres tv-serie betyder ikke at det ikke er syret, underligt og meget morsomt. Pinligt og akavet humor er yderst populært i både film og tv, der er dog ufatteligt få der formår at få det til at fungere, men Duplass brødrenes Cyrus er et perfekt eksempel på hvordan det skal gøres. Det er pinligt men det er også fyldt med kærlighed og så er filmen ledt af de eminente komiske talenter af John C. Reilly og Jonah Hill. Scott Pilgrim vs. The World var et billede af en tid, lige så meget som The Social Network men bare udført på en helt anden måde. Det var en ADHD rutsjebanetur taget til ekstremer med flere referencer pr. sekund end en stand up komiker på speed. Det var en film skabt til en generation som voksede op med computerspil, musikvideoer, tegneserier og anime, lavet af den selv samme generation og det var intet mindre end et fantastisk underholdende bombardement af ens sanser.

Hvis man forestiller sig, at Austin Powers var endnu mere selvglad, endnu dummere og fransk, så har man en idé om hvordan Jean Dujardin er som agent Hubert Bonisseur de La Bath i OSS 117: Cairo, Nest of Spies. Det er parodi når det er allerbedst, hysterisk morsomt og Dujardin er brilliant i hovedrollen. De kunne ikke holde dampen oppe i den anden film, Lost in Rio, men denne første film er fremragende.