MMX: The Broken Award
Runners up: Oversættelser af titler, forventninger, trailers og Firefly + gagathemovies.com
GaGa The Movies’ officielle tagline er “The Good, The Bad & The Broken”, så det er kun passende nu når man kigger tilbage på det forgangne år og gennemgår de bedste og værste ting, at man også markerer nogle af de mange ting der var broken i 2010.
De danske oversættelser af filmtitler er til evig frustration, ikke kun fordi mange af dem er tænderskærende elendige, men også fordi at det ikke burde være nødvendigt. Alt hvad du har (How Do You Know), Min måske kone (Just Go with It), Skyggen (The Ghost Writer), Overscoring (She’s Out of My League) og Nådeløs hævn (Law Abiding Citizen) er blot en håndfuld eksempler. Det er simpelthen for tåbeligt, at dette stadig sker i en så international verden som den vi lever i. Hollywoods slogan kunne lige så godt være “forventninger er til for at blive ødelagt” sådan som filmudvalget så ud i 2010. Man kunne måske undre sig over hvorfor at jeg ikke har lært det for længst og bare har vænnet mig til aldrig at se frem til film igen. Jeg er åbenbart for godtroende og lader mig rive med. I 2010 blev mine forventninger godt og grundigt smadret (mange flere gange end til de film der blev nævnt i største skuffelse 2010 kategorien). Tim Burton skuffede med Alice in Wonderland, Neil Marshall med Centurion, Roman Polanski med The Ghost Writer, Woody Allen med Whatever Works og Johnnie To med Vengeance. Derudover var der også film der på forhånd viste potentiale og så udnyttede intet af det, film som Legion, Repo Men, Clash of the Titans og The Expendables. Det virker som om at Hollywoods trailere kun bliver værre og værre, 2010 ændrede intet ved dette. Trailers afslører hele tiden mere og mere af en films historie og viser stort set alle interessante scener. Det ligger dybt i fortiden, at man kunne have en god lille 30 sekunders trailer der gav et indblik i filmens handling men stadig væggede ens appetit for mere. Nu har denne side snart kørt i to hele år og i al den tid har ikke skrevet noget som helst om en af mine yndlings tv-serier, Joss Whedon’s Firefly, på trods af at jeg har skrevet flere posts med anbefalinger af serier. Det må jeg gøre noget ved i 2011.
Ingen af de ting har dog irriteret mig mere i 2010 end den kæmpe douchebag der er Armond White. Armond White er filmkritiker og skribent hos New York Press og flere andre ting. Det var ham der udtalte at han er stort set den eneste der ved hvad han snakker om, at Michael Bay udviser større vision med Transformers 2 end Christopher Nolan gjorde med Inception og så er han en af de eneste i verden der påstår at Toy Story 3 er en elendig film. Han har også skrevet en liste med film der var bedre end andre i 2010, som indeholder f.eks. Legends of the Guardians: The Owls of Ga’Hoole over Toy Story 3, City Island over The Social Network, Takers over The Town og Jonah Hex over True Grit. Så er der måske nok nogle der sidder og tænker “hvorfor bekymre du dig overhoved om ham? han er jo bare en internet-troll”. Det gør jeg teoretisk heller ikke, men forskellen mellem ham og alle de andre internet-trolls der er derude er, at han får penge for det han laver. Derudover så er der forskel på at have en mening (som alle har ret til) og så tage decideret fejl.