Anti-Hollywood,  Film Review,  Movies

Review | Blå Mænd

For at begynde den boykot af Hollywood stille og roligt, valgte jeg at ligge blødt ud og skyde herlighederne i gang i min egen baghave. Det var dog ikke en helt nem beslutning, da der har været langt mellem snapsene hos den danske filmindustri. Denne mangel på kvalitet ringer blot mere sandfærdig, hvis man taler om dansk stand up. Så valget at starte med Blå Mænd var næsten som, at falde på første trin på vej op af en trappe.

Jesper Jensen (Thure Lindhardt) er en slesk og arrogant salgsmand, der ser ned på alle de “almindelige” mennesker og er ikke bleg for at tage æren for andre folks arbejde. I et øjebliks svaghed, ender en druktur med at han kører galt, bliver dømt for sprutkørsel og skal pludselig ned blandt de lavtlønnede og aftjene samfundstjeneste på en lokal genbrugs-station. I starten er den lesbiske Lotte (Sidse Babett Knudsen), den idiotiske Dion (Mick Øgendahl) og den strikse Theodor (Troels Lyby) kun til evig irritation. Jesper finder dog langsomt at de ikke er så slemme som først antaget og de kan måske endda gøre ham til et bedre menneske.

Som man tydeligt kan se, er historien på ingen måde interessant eller original, men det kunne sagtens være et godt setup til en sjov komedie. Det er der hvor filmens altødelæggende problem kommer ind, fordi Mick Øgendahls talentløse manuskript er på intet tidspunkt sjovt. I løbet af den 80 minutter lange spilletid grinte jeg ikke én eneste gang og det var skræmmende tæt på, at der ikke engang var et enkelt træk på smilebåndet.

Det sjoveste i filmen, med en meget stor margin, er en sammenklipning af de utallige gange Sidse Babett Knudsen skulle slå Mick Øgendahl under optagelserne af filmen, som kører under rulleteksterne. Det tæller bare ikke rigtig med, fordi for det første, hvis det sjoveste i en komedie er efter filmen er slut så har man tydeligvis gjort noget forkert og for det andet, ville det også være sjovt hvis jeg gik op til Mick Øgendahl og pandende ham én.

Hvad har jeg lært om det pågældende land? Filmen understregede hvor horribel lav standart der er for stand up komikere i Danmark, men det viste jeg jo godt i forvejen, ´Blå Mænd klargør dog hvor slemt det står til: Topmålet af Mick Øgendahls humor er den gamle “slå-folk-hvis-man-ser-en-bobbel” leg og det er trods alt mange år siden det har været sjovt, hvis nogensinde.

Har filmen ændret mit syn på Hollywood? Som startdestination for denne lille verdens-omrejse, var Blå Mænd meget tæt på at få mig til at aflyse det hele og bare tage tilbage til Hollywood.

Instruktør: Rasmus Heide  Forfatter: Mick Øgendahl, Rasmus Heide  Medvirkende: Thure Lindhardt, Sidse Babett Knudsen, Troels Lyby, Mick Øgendahl, Beate Bille, Dick Kaysø, Martin Brygmann, Mira Wanting, Jens Jørn Spottag og Søren Malling  Udgivelsesår: 2008  Land: Danmark  Spilletid: 80 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.