Film Review,  Movies

Review | The Ghost Writer

Oprindeligt startede denne anmeldelse med en joke-introduktion om hvordan filmen handlede om stuntmanden Nicolas Cage, der omkom i et tragisk uheld og blev til en dæmonisk motorcykelrytter med ild i kraniet, på grund af dens titel og/eller hvordan den irriterende danske titel bragte minder om den eminente danske science fiction film, Skyggen, fra 1998 med den yderst talentfulde skuespiller Lars Bom. Men disse platheder var slet ikke nødvendige da filmen på fornem vis selv fremlagde en passende joke som udgangspunkt.

Ewan McGregor siger i starten, om den bog han skal arbejde på, at “All the words are there, they are just in the wrong order” og det præcis sådan jeg har det med filmen.

Roman Polanski har gang på gang vist at han snildt kan skrue en effektiv thriller sammen med fremragende film som Chinatown, Rosemary’s Baby, Frantic, Death and the Maiden og The Pianist.
Robert Harris’ historie er et puslespil bestående af alle de brikker der er nødvendige for at kunne samles til et spændende politisk konspirations mysterium.

Rollelisten er besat af dygtige skuespillere som alle (¤ med undtagelse af Kim Cattrall) ofte får det bedste ud af det givne materiale. Pawel Edelmans billedside, der blandt andet er filmet på Rømø, er holdt i en dejlig kold og tryggende stil.

Det skuffende resultat formår dog desværre end ikke at indløse summen af de potentialerige dele. Der er ingen sjæl eller følelse i præstationerne, historien er fyldt med huller og den formår aldrig rigtig at blive spændende. Der er en generel mangel på momentum hvilket blandt andet kommer af at det virker som om at klipningen enten er langsom eller at der tilsyneladende mangler et par sekunder i hvert skud.

Jeg kan ikke blive enig med mig selv om hvilken en af delene det er men det føles som om at der bliver klippet væk midt i en scene, gang på gang. Det er både uforståeligt, frustrerende og en skam.

(¤ En positiv oplevelse jeg dog fik med ud fra biografmørket, var synet af James Belushi i rollen som seriøs og kronraget chefredaktør. Jeg så ham gerne i flere seriøse roller i fremtiden.)

Instruktør: Roman Polanski  Forfatter: Roman Polanski, Robert Harris  Medvirkende: Ewan McGregor, Pierce Brosnan, Olivia Williams, James Belushi, Kim Cattrall, Tom Wilkinson, Timothy Hutton, Jon Bernthal og Eli Wallach  Udgivelsesår: 2010  Land: Frankrig / Tyskland / England  Spilletid: 128 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.