Review | Gamer

Mange instruktører har kæmpet forgæves, gennem en hel karriere, for at genfinde succesen af deres debutfilm. Det er muligvis lidt tidligt at fordømme Mark Neveldine og Brian Taylor til evig forglemmelse, men det ser overvældende ud som om de er godt på vej.

Nu var deres første film, Crank, ganske vist intet mesterværk men den var en anderledes actionfilm og den fremstår som en genistreg set i lyset af den rædselsfulde efterfølger. Det kan også være det er for meget at forvente af en stort opsat Hollywoodfilm med en så kreativ titel som Gamer. Jeg forventede i det mindste at blive underholdt og, hvis man var rigtig heldig, at filmen havde nosser nok til at kommentere eller komme med observationer af sit emne.

Men Gamer gør ingen af delene og ender som en nedtalende og kedelig biograftur.

I Gamer kan man koble sig på andre personers hjerner og styre dem i forskellige spil i form af Society (Second Life) og Slayers (en hvilken som helst first person shooter). Fokus ligger på disse Slayers, som er straffefanger der har fået lovning om frihed hvis de overlever 30 kampe, hvor spilleren og den kontrollerede bliver verdenskendte. (Det hele er set mange gange før, bl.a. i The Running Man og i sidste års Death Race.)

Gerard Butler (300) er acceptable i hovedrollen og han kommer op imod en oplagt Michael C. Hall (Six Feet Under, Dexter), der ser ud til at nyde rollen som bad guy så meget som han overspiller.

Nogle af filmens actionscener er udmærket, men de bliver kvalt i nedladende stereotyper, klichéer og en grundhistorie der er dræbende kedelig.
(¤ Idéen at det virkelige liv er kedeligt i forhold til spillets verden er fin nok, men det er ikke helt heldigt hvis det gør halvdelen af ens underholdningsfilm et komplet spild af tid.)

Instruktør: Mark Neveldine, Brian Taylor  Forfatter: Mark Neveldine, Brian Taylor  Medvirkende: Gerard Butler, Amber Valletta, Michael C. Hall, Kyra Sedgwick, Logan Lerman, Alison Lohman, Ludacris og Terry Crews  Udgivelsesår: 2009  Land: USA  Spilletid: 95 min