Review | G-Force
Familievenligt action-platformspil med talende marsvin klædt ud som agenter baseret på den Jerry Bruckheimer produceret live-action børnefilm der snart ruller over de danske biograflærreder. (¤ Den altoverdøvende lyd man kan høre mens man læser dette er mig der for mine lungers fulde kraft råber: ”YES! Woohoo! Det er lige det jeg har brug for, nu er mit liv komplet og jeg kan dø en glad mand så vent venligst mens jeg begår selvmord.)
Spillet er faktisk et ok børnespil, om end en anelse kedeligt og ensformigt, især hvis man sammenligner med f.eks. Ice Age 3 og Night at the Museum 2 der er også er udkommet for nylig. I den store mangel på gode platformspil der har været på denne generation af konsoller, må man en gang i mellem nøjes med middelmådighed hvis man har lyst til at hoppe lidt rundt. (¤ Man kan selvfølgelig gøre det i virkeligheden eller vente til der kommer et nyt Ratchet & Clank spil til vinter hvis man har skrøbelige lemmer og/eller der er lavt til loftet.)
Udvikler: Eurocom Entertainment Udgiver: Disney Antal Spillere: 1 Format: Xbox 360, PS3 Cirka Spilletid: 5-6 timer