Det er selvfølgelig aldrig rart at miste folk, men nogle gange bliver man overrasket over hårdt man bliver ramt, når man bliver forladt. Mister man skuespillere, instruktører eller andre kendte mennesker, som da vi mistede James Gandolfini for nylig, rammer det ganske vist hårdt men det bliver aldrig personligt. Det er sørgeligt, når eksempelvis filmverden bliver frarøvet et elsket talent og man ved, at der aldrig bliver skabt nye oplevelser med den pågældende person, men det er stadig “blot” en berømthed. Mister man derimod familie eller venner, er det logisk nok et noget mere personligt og rystende tab. Familie og venner følger én gennem livet, deler skelsættende oplevelser, nærer følelsesmæssige…