Movie Profiler

Movie Profiler: Issue 1.06

Rasmus Kostending Johnsen er endnu en af de der venner af siden, måske den ældste af dem alle. Jeg har kendt ham lige siden han var… omtrent samme højde som han er nu.

Rasmus er blevet verdenskendt i Aarhus som bartenderen Dio. Når han ikke kravler rundt på baren på Escobar, i stedet for at sælge øl, så står han også for deres social presence. Derudover er han også super god til at falde i søvn til amerikanske fodboldkampe, han har ofte en håndfuld ekstra emoticons med i lommen og så har han altid været en effektiv mur af støj og bevægelse som tiltrækker al opmærksomhed, mens jeg kan forholde mig forholdsvis anonym i baggrunden, hvilket passer mig fint. Det er et hårdt job, men hvad har man ellers venner til.

Her prøver Razz at se all cool & badass ud, men…

RAZZ: Jeg er klar nu.

GAGA: Det var sgu da godt at du kunne finde tid i din travle kalender, men hvad vigtigere er, hvem er du?

RAZZ: Det ved du da godt! Rasmus ‘dio’ Kostending til tjeneste, far, kæreste, pr/marketings mayn på Escobar i Aarhus og en kamp tosset bartender. Hvem er du?

GAGA: ”Hmmm… selvudnævnt anmelder, forfatter af ord, tidligere skibstømrer, tidligere Blockbuster-medarbejder og all-round good guy… nå ja, så er jeg også a dumb idiot.” Det syntes jeg at have svaret på allerede.

RAZZ: Kan du mærke at det her kommer til at tage sin tid…

GAGA: Ja, sådan er det jo med dig…

RAZZ: U know it

GAGA: Nu når du er “kamp tosset” bartender, så skal man jo være et forbillede og drikke igennem, hvad er din favorit alkohol?

RAZZ: Min favorit drik er en dejlig kold pilsner, hvis jeg skal nævne en drink bliver det Fidel Castro og hvis vi skal hen i ren spiritus siger jeg aldrig nej til en lækker grøn Chatreusse. Jeg siger faktisk aldrig nej til nogen former for sprit.

GAGA: Det kan være lidt et problem…

RAZZ: True dat, men også sjauw.

GAGA: Hvad er det mest underlige du har spist?

RAZZ: Jeg har engang “spist” en dejlig blanding af leverpostej, snaps og saltstænger.

GAGA: Det lyder eddermame klamt.

RAZZ: Ja, det var det på alle måder også… Jeg tror faktisk også der var ægge likør i.

GAGA: Hvad syntes du er sjovt (udenover dødsdruk)?

RAZZ: Gaga er sjov, nogen gange…

Ja, her f.eks. mit hilarious selfie, taget lige inden Clementine og Lee blev myrdet af zombier. (image credit: me goddammit)

GAGA: I know, right?!

RAZZ: Noget der er sjovt er mennesker, derfor vil jeg helst være i nærheden af folk så meget som muligt.

GAGA: Hmmm, underligt… sådan ser jeg på ingen måde mennesker

RAZZ: Se der, du er sjov.

RAZZ: Der findes også dumme mennesker, men det er tit fordi de er blevet misforstået…

GAGA: Det virker alt for optimistisk og hippie-agtigt det der

GAGA: Du har spillet i en del bands og musik er daglig kost i baren, men hvad lytter du selv til for tiden?

RAZZ Jeg hører alt hvad mr Ronnie James Dio har haft fingrene i og så skamlytter jeg lige nu Bombus – Repeat untill Death.

GAGA: Hvad med videogames, bip bip spil, du ved roden til alt ondt?

RAZZ: Jubii! Hvis bare der var flere timer i døgnet, eller man ikke behøvede at sove, så ville jeg sat’me game amok! Lige nu spiller jeg Horizon Zero Dawn og det er sgu et dejligt spil og så er Madden altid i rotation. Derudover spiller min søn og jeg LEGO spil, lige nu er det Lego Avengers vi er i gang med, men har også været omkring The Movie, Batman og Jurassic Park.

GAGA: Seems like a good mix

Jeg ved ikke om det gør mere eller mindre ondt at blive slået ihjel af Wolverines klør i denne udgave. (image credit: Marvel)

GAGA: Følger du med i nogle tv-serier for tiden?

RAZZ: Ja, jeg er igang med Qaurry og så en “slå hjerne fra serie” i form af Iron Fist

GAGA: Er det noget værd?

RAZZ: Ikke Iron Fist, det er den dårligste Marvel serie jeg har set… men Quarry er sgu ret fed, yderst velspillet, rigtig godt skrevet og så tror man 100% på at man er i 1972. Den er dog en smule for langsom for min smag men helt sikkert en must see.

GAGA: cool cool

GAGA: Så er det nu, er du klar, her kommer det!

RAZZ: Jeg er klar du.

GAGA: FILMSPØRGSMÅL!

RAZZ: Uuuuhhh yeah

GAGA: Hvad er den sidste film du har haft igennem maskineriet?

RAZZ: Det her er faktisk lidt sjovt fordi jeg har indtil i fredags ikke haft en film i maskineriet siden streaming tjenesterne kom, men i fredags var der bøvl med mit net så jeg fandt min yndlings action film frem på Blu-ray og så fik den ellers en gang Yuppie ki yay motherfucker i Die Hard

RAZZ: John McClane er the shit og Hans Gruber er en af de bedste skurke ever!

GAGA: Sådan går det jo, men jeg mente også maskineriet som det generelle elektroniske setup…

RAZZ: Ja, det vidste jeg godt, men det er også den sidste film jeg har set.

GAGA: Men det er jo ikke interessant at spørge om den var god, fordi det er goddamn Die Hard!

RAZZ: Det har du ret i…

GAGA: …og sikkert svaret på næste spørgsmål

GAGA: Hvilken film har du set flest gange?

RAZZ: Jeg tror faktisk det er The Crow eller Terminator 2

Så meget som Razz elsker den film, er det næsten utroligt at han ikke er endt op som goth. (image credit: Dimension Films)

GAGA: Ja, T2 har fanme været på mange gange, har du set The Crow for nylig?

RAZZ: Nej det er sgu ved at være mange år siden, men den skal snart genses, fantastisk film

GAGA: Jeg havde lidt idéen om vi skulle gense den til en “Destroy My Memories” artikel på et tidspunkt, måske…

RAZZ: Ja, det var en god ide

GAGA: Hvad er den første filmoplevelse som du kan huske?

RAZZ: Det må næsten være Howard the Duck eller en af Fars fede ferier… eller politiskolen, Beverly Hills Cop og Cannonball Run

GAGA: Så det er derfor din humor er som den er…

RAZZ: Ja, det tror jeg du har ret i, sikke kloge vi bliver i dag.

GAGA: Man lærer noget nyt hver dag.

GAGA: Hvad var den første film du købte for egne penge?

RAZZ: Det var vist et VHS bånd med He Man.

GAGA: he he

Det virker som en rigtig god måde at holde det der sværd, He-Man… (image credit: Mattel)

GAGA: Har du en favorit instruktør?

RAZZ: Ikke rigtigt, men jeg er pænt sikker på at jeg får en film jeg kan li’ hvis der enten står Tarantino eller Coen brødrene på…

GAGA: Også populære valg i min umiddelbare omgangskreds.

GAGA: Hvad med skuespillere så?

RAZZ: Der er dælme mange gode og nogle er gode til action fx Sly, Arnold, Vin, The Rock, Jason Statham, Bruce Willis og så videre og nogle er gode til thriller og drama  fx DeNiro, Walken, Clint, jamen the list goes on and on

GAGA: bla bla et eller andet tidsmaskine, hvilken film ville du tage tilbage og se igen, for første gang?

RAZZ: Matrix

GAGA: Det sagde simon også…

RAZZ: Det var mindblowing at se den første gang

GAGA: Hvad ville du så slette fra din hukommelse, hvis du kunne?

RAZZ: Batman vs Superman, giv mig venligst de 2 timer og 35 minutter tilbage røv!

GAGA: ekstra bonustid, hvis du havde set Extended Cut…

RAZZ: Shoot me

“Jeg gætter på at “din mor” jokes er off limits, ikk?” (image credit: Warner Bros)

GAGA: Har du et favorit citat? Det skulle vel aldrig være Yippie Kay Yay Motherfucker…

RAZZ: Jo det er et af dem.

GAGA: Hvad med et fuldt citat og ikke bare en punchline?

RAZZ: The greatest trick the Devil ever pulled was convincing the world he didn’t exist.

GAGA: Nice

GAGA: En foruroligende tendens lige nu, i følge dig?

RAZZ: Ja, måske…

GAGA: wait what, jeg spurgte til hvad du finder en foruroligende tendens lige nu, but I get your point.

RAZZ: Remakes, remakes og atter remakes … og Støjberg

GAGA: Du skal bare se det som et remix eller en coverversion af en kendt historie, så får du det meget bedre, cause it aint going away…

GAGA: … og det gør hun desværre heller ikke.

RAZZ: Tak, det hjalp ikke.

GAGA: Hvad er din generelle mening om dansk film?

RAZZ: Puh ha, der er lavet en del fantastiske danske film men efter min mening er der lavet flere lorte film pr indbygger end noget andet land…

GAGA: Har du set ret mange indiske film?

RAZZ: Nej, men der er bar SÅ mange mennesker i Indien.

GAGA: Korrekt, men nævn en eneste som har været god nok til at omverdenen skulle se den?

GAGA: Der har Danmark da eksporteret en håndfuld.

RAZZ: Ikke nogen for min smag, men jeg tror da faktisk at netop Indien har et ret godt eksport marked af film, så der er da nogen der syntes det er fee.

GAGA: Apropos, hvad er den sidste gode danske film du har set?

RAZZ: Blinkende lygter

Stanken af lorte film kommer aldrig af det tøj. (image credit: Scanbox)

GAGA: Det er et par dage siden.

RAZZ: Ja, det må man sige.

GAGA: Har du en anbefaling til folket?

RAZZ: Seeking a friend for the end of the World med Steve Carrel

GAGA: Ja, den er pænt god og så er den på Netflix.

RAZZ: Nemlig, jeg så den i sidste uge og den er faktisk meget god.

GAGA: Sidst men ikke mindst, om hvilken film tager alle andre fejl?

RAZZ: Nicolas Cage

GAGA: Nicolas Cage er ikke en film… eller også er han alle film, en af delene

RAZZ: Okay, Con Air så

PUT. THE. BUNNY. BACK. (image credit: Touchstone Pictures)

GAGA: That works.

GAGA: Det var det, har du vil sige eller pimpe her til sidst?

RAZZ: Hold jer hævi for satan! Vi ses på Escobar!

… dette billede beskriver ham nok bedre.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.