Nerdy Stats

2016 by the Numbers

Det har været stille på siden i det forgangne år, hvilket jeg formentlig (forhåbentlig) har fået rettet lidt op på nu, men det betyder dog ikke at jeg har holdt pause med at se og spille ting.

Mens jeg stille og roligt ligger låg på det forgangne år og forbereder mig på, at udvælge alle de bedste og værste film, så sidder jeg også tilbage med en enorm mængde statistik  Man er vel ikke nørd for ingenting, men jeg tænkte også at jeg kunne lave en lille post, for alle dem som sætter pris på lidt statrytteri. Samtidig kan jeg også sammenligne med forrige år og forsøge at finde ud af om det bliver bedre eller værre. Jeg brokker mig utroligt meget over filmindustriens stand, men spørgsmålet er om denne brok er understøttet af science eller om jeg bare er blevet mere mavesur med alderen.

The Numbers Game

Jeg så 206 nye film i 2016, hvilket er en stigning på 28 film i forhold til 2015 og så genså jeg 12 film. Jeg genser generelt ikke specielt mange film, men det ændrede sig i løbet af året og det er muligt, at det er tegn for fremtiden. Det skal samtidig siges, at den ene af de 12 er Attack the Block, som blev genset hele 4 gange i 2016 og den film er cementeret som fast inventar her på kontoret.

Jeg trådte ind i biogafens mørke 2 gange, væsentligt mindre end 2015’s antal på 10, men jeg har også været træt af filmoplevelsen i de danske biografer længe, så det er måske kun logisk.

Årets længste film var Batman v Superman: Dawn of Justice: Ultimate Cut på 183 minutter mod årets korteste film, Deathgasm, på kun 86 minutter. Så kan man selv gætte på, hvilken film som bedst bruger den tid den har til rådighed.

Genre Defined

Endnu engang ligger komedie på toppen af genrelisten med 87 film, mod 80 året før, men det kommer mest af at de fleste animationsfilm samtidig kan klassificeres som komedier. Drama kommer lige i hælene med 81 imod 58 i 2015. På tredjepladsen ligger actiongenren med 67 film mod 59 året før.

Acting Out

Mest sete skuespillere i 2016 fordeles således; Bradley Cooper og Hannibal Burress ligger i spidsen med 7 film hver og det overrasker mig en smule, men det var nok fordi Hannibal Burress først rigtig er blevet populær i løbet af de sidste par år og havde en masse små roller i blandt andet animerede film. Bill Hader og Keegan-Michael Key kommer lige efter med 6 film. På 5 film ligger Benicio Del Toro, Seth Rogen, Idris Elba, Anna Kendrick, Michael Shannon, Danny McBride og Anton Yelchin, sidst nævnte gør mest ondt, da det desværre ikke kommer til at ske igen. Nicolas Cage skal selvfølgelig lige nævnes og der blev set 4 film med Hr. Crazy-Cage i 2016, hvilket selvfølgelig på ingen måde er nok.

Asking for Directions

Bag kameraet ser det noget anderledes ud end med skuespillerne og jeg ved ikke om det er fordi at jeg har set mere spredte film eller om nogle instruktører bare ikke laver nok film. Ingen kom over 2 film, men til gengæld deles det antal af 7 instruktører; Clint Eastwood, Woody Allen, John Stockwell, Patrick Brice, Gavin O’Connor, Nicholas Stoller og David O. Russell.

Foreign Affairs

I 2016 så jeg 27 ikke-amerikanske film uden at afholde en Anti-Hollywood Week. Der tælles engelske film også med, så det reele antal af ikke-engelsk sproget film er væsentligt mindre og det har jeg store intentioner om at rette op på i 2017 med den tilbagevendende Anti-Hollywood.

Grading on a Scale

Mit elskede karaktersystem blev fordelt således: Ingen film i 2016 fik den eftertragtede topkarakter mod 1 af slagsen i 2015. Der var 2 9-taller mod 6 året før, hvilket sagtens kunne tolkes som, at der var færre film der var tæt på greatness, men som ikke formåede at gå hele vejen. 39 fik karakteren 8 mod 18 i 2015. I alt 46 film måtte leve med et 7-tal mod 39 året før. 35 film sneg sig lige over middel imod 33 i 2015. 30 film fik den ultimative meh karakter i form af 5/10 mod 24 året før. Karakteren lige under middel talte 19 film op fra 16 i 2015. 12 film kunne ikke klare mere end et 3-tal mod 21 året før. 10 film ligger skræmmende tæt på bunden mod 10 året før. film led det pinefulde 1-tal mod 9 film i 2015. Sidst og absolut mindst, var der 2 film som var så elendige, at de ikke fortjente points og endte på 0 ud af 10 imod 4 året før.

Playing Around

Selv om siden hedder GaGa The Movies, så bliver der også spillet en del computerspil. Der blev gennemført 24 spil mod 28 i 2015. Spillenes gennemsnits-karakter steg fra 5,8 i 2015 til 6,4 så man burde være glad som gamer. Længste spilletid går til Destiny med omkring 314 timer, hvilket bliver hjulpet godt på vej af udvidelses-pakkerne. Lige i hælene ligger The Binding of Isaac: Rebirth med 309 timer.

Closure

Der blev kun skrevet 11 posts på gagathemovies.dk i 2016 mod 197 året før, hvilket jeg ikke er specielt glad for. 2016 var et hårdt år for mig, med depression, sygdom og generel dovenskab, var det meget løst med opdateringerne på siden og det beklager jeg. Målet for det nye år er, at gøre det meget bedre, få skrevet noget mere og især lave flere lange anmeldelser. Så det håber jeg, at jeg kan holde.

Tak for et godt år og vi ses til meget mere om film og spil i 2017

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.