2014: Best Cinematograhpy
Runners Up: Matt Flannery & Dimas Imam Subhono (The Raid 2), Ben Davies (Guardians of the Galaxy), Michael Seresin (Dawn of the Planet of the Apes), Jeff Cronenweth (Gone Girl)
Jeg var meget splittet angående vinderen af denne kategori. Valget stod reelt mellem 2 film, The Raid 2 og Grand Budapest Hotel, men udvælgelses-processen var en smule besværlig. Billederne i Grand Budapest Hotel er flotte, karakteristiske og super detaljerede, men det evige spørgsmål er hvor meget fotografen har stået for og hvor meget der er dikteret af Wes Anderson. På samme måde har jeg svært ved at gennemskue hvor mange af de dynamiske og flydende billeder i The Raid 2, er kamerafolkenes arbejde og hvor meget Gareth Evans kan tage æren for.
Jeg blev enig med mig selv om, at det er lidt ligegyldigt hvem der får kredit for arbejdet, det er billederne der er det vigtige og der er det uden tvivl mest betydningsfuldt for Grand Budapest Hotel. Legen med forskellige formatter, stilarter og filmtyper giver filmen sit meget unikke udtryk og derfor ender den som årets vinder.