2014,  Best Ofs,  Movies

2014: Worst Movie

worst-movie-min

Jeg vil hermed hurtigst muligt få afsluttet al snakken om alle de dårlige elementer fra det forgangne film, så vi kan komme videre til mere interessante og bedre ting. Her er bundlisten for 2014:

1. Tarzan
En billig, tysk version af den klassiske karakter, her bragt til live ved hjælp af Kellen Lutz, hvad kan der dog gå galt? Stort set alting, det er afskyelig grim film fyldt med usammenhængende scener, plothuller en mas, et tåbeligt manuskript og en generel nedtalende tone. Tarzan fik mig til at stille spørgsmålstegn ved min kærlighed til animation og det gjorde ondt, stop it!

2. Klassefesten 2: Begravelsen
Årets danske indslag på listen ender ganske højt på listen og det er der en ret god grund til. Som man kan se, så er der ikke blevet plads til Mick Øgendahls Alle for to med Mick Øgendahl, hvilket burde forklare alt om kvaliteten af Klassefesten 2 og de resterende film på listen.

3. Sparks
Film med meget små budgetter og effekter derefter, er som udgangspunkt ikke en dårlig ting, hvis filmens idéer og kreativitet opvejer de andre mangler. Sparks besidder ingen opvejende elementer, det er en grim, kedelig og frustrerende idéforladt superhelte uanset budgettet.

a_million_ways_to_die_in_the_west-wide-1

4. Left Behind
En glorificeret tv-film som bruger det meste af sin spilletid på religiøs prædiken, mens den glemmer alt om at fortælle en sammenhængende historie, have troværdige menneskelige præstationer og behandle sit publikum som intelligente individer. Nicolas Cage er ikke nødvendigvis et af filmens store problemer, men han hjælper heller ikke sagen, da man sjældent har set en mand kede sig så meget.

5. Knights of Badassdom
Knights of Badassdom har ligget på hylden og der er megen snak om, hvorvidt filmen blev taget fra instruktør Joe Lynch og omklippet/ødelagt af studiet, men en ting er sikker, den endelige film er et umorsomt makværk.

6. GallowWalkers
Endnu en film, der har ligget årevis på hylden. GallowWalkers startede optagelserne inden Wesley Snipes tog turen bag tremmer, senere er de ufærdige scener klippet sammen med enkelte re-shoots og det er tydeligt. Intet hænger sammen, intet er tilnærmelsesvis interessant og alle uden om Snipes er håbløst elendige skuespillere.

7. The Legend of Hercules
Der kom 2 Hercules film sidste år, den ene blev instrueret af Brett Ratner og det er ikke den som er at finde på denne liste… Renny Harlins episke makværk kom først, men det er ligegyldigt når filmens fokus ligger i hænderne på Kellen Lutz, et sort hul for karisma som selv kunne få Ratner til at ligne en flink fyr. Oven i hatten, tillader Harlin sig at spilde Scott Adkins, det er fuldstændigt utilgiveligt.

left-behind-5468860bd4a1f

8. A Million Ways to Die in the West
Jo mindre fokus der er på Seth MacFarlane, jo bedre…

9. Tom Yum Goong 2
Tony Jaa og Prachya Pinkaew fik flere penge mellem hænderne til at lave denne sequel og valgte at bruge dem på alle de forkerte ting. Hvis de bare havde ligget begravet i hårde stoffer, uendelige mængder af alkohol og et frit forbrug af ludere, så kunne jeg i det mindste forstå hvad der var tanken bag. I stedet glemmer de alt hvad der gjorde den første film spændende og erstatter alle fede stunts og kampscener med elendige computereffekter.

10. Transcendence
Det må fanme være godt, at være venner med Christopher Nolan. Hvordan kan man ellers forklare, at Nolans yndlings fotograf Wally Pfister, kan få 100 millioner dollars og stjernebesat rollelisten til sin debutfilm, at filmen også har et af de mest stupide manuskripter i mands minde hjælper bestemt ikke den forklaring. Transcendence kæmpede med Lucy om årets mest tåbelige koncept, men at Transcendence tager sig selv så dræbende seriøst, er grunden til at den ender her på listen.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.