Review | Mercenaries

[I Copyright Infringement tages der kærligt fat i nogle af de rædselsfulde film som bliver udgivet af studiet The Asylum. The Asylum er kendt for at kopiere kendte blockbuster og tjene en masse hurtige penge på, at folk læser titlen forkert, når de står i videobutikken. The Asylum har slået sig sammen med tv-kanalen SyFy Channel, hvilket betyder at de laver flere film, men ikke at de er bedre produceret. Ofte er deres film så skod-elendige, at selv Uwe Boll kan se ned på dem og grine.]

Hvad har The Asylum/Sy Fy Channel kopieret denne gang?

Denne går de efter Sylvester Stallones macho-actionfilm, The Expendables, men de forsøger også noget helt nyt. De stjæler nemlig også konceptet fra Robert Luketics kvindelige Expendables-film, Expendabelles, en film som ikke engang er lavet endnu. I det hvor The Asylum, for en gangs skyld, virker fremme i skoene og ser mod fremtiden, virker det også som om de har glemt en af de få styrker de havde.

Denne gang er der nemlig ingen genialt/idiotisk ordspil i titlen, Mercenaries er en af de mest neutrale og ligegyldige titler i filmhistorien. En af de få ansatte hos The Asylum, som rent faktisk fortjener sin løn, har altid været personen som finder på de dumme titler. Jeg savner “dumb-title-guy”, manden som har fundet på guldkorn som Piranhaconda, Sharknado og Titanic 2. Det er bare ikke det samme uden ham, men måske har han fået en velfortjent ferie efter han fandt på Sharktopus vs. Pteracuda.

Hvad bruger de deres tyvekoster til?

Det er den klassiske “præsidentens-datter-er-taget-til-fange-og-det-eneste-håb-er-at-hente-nogle-kasserede-veteraner-ud-af-fængslet-for-én-sidste-mission” historie. Det er ikke ligefrem originalt, men idéen i at brokke sig over at The Asylum bruger klichéfyldte gennemtærskede historier, er lidt som at brokke sig over at det er for varmt efter man har lagt sig til rette i pejsen.

Hvordan er resultatet?

Det er en sub-standart action film, men det alene er væsentligt over standarten for Asylums film. Vanen tro, så bliver ingen scener taget om, selv om de ikke virker og der bliver klippet væk hver gang der sker noget. Action kræver at man ser hvad der sker ellers har alle kampene, al volden ingen impact og det redder ingenting, at man forsøger at gemme sig bag speed ramping, det betyder bare at de ting man ikke ser, er i slowmotion. Det er dog et generelt problem i Hollywood, så det behøver man nødvendigvis ikke at angribe The Asylum for.

Introsekvensen er lavet i en simpel grim tegneserie-stil, men alligevel er det til dato den bedste introsekvens til en Asylum film. At manuskriptet er tarveligt, er nærmest selvsagt, men nogle gange bliver man alligevel overrasket. Dialog som “We have to think outside the box… or rather, inside the box” og “Let’s go ‘PMS from Hell’ on this place”, får Dolph Lundgrens jokes i The Expendables til at virke som Shakespeare.

Der er nogle skuespillere med, ikk?

Jo, The Asylum har faktisk ramt rimeligt rigtigt med deres valg af kvindelige actionstjerner, selvfølgelig har de ikke folk som Gina Carano eller Michelle Rodriguez på rollelisten, men det kan man heller ikke forvente. Vores frygtløse leder bliver til gengæld spillet af Zoë Bell (Deathproof, Raze, Bitch Slap) og med sin erfaring som stunt-kvinde, er det tætteste denne film kommer på en troværdig actionstjerne. Jeg kan faktisk godt lide Zoë Bell og det ærgrer mig lidt, at hun ikke er med i flere film.

Holdets obligatoriske snigskytte spilles af Kristanna Loken (Terminator 3, BloodRayne, In the Name of the King). Hendes opgave består mest i, at se pæn ud og samtidig være holdets følelsesmæssige kærne, men hun er hovedsageligt intetsigende og en jævnt dårlig skuespiller, så hun har det svært på begge punkter. Hun er til gengæld personligt venner med Uwe Boll, så hun passer perfekt ind i denne sammenhæng. Holdets “badass” spilles af Vivica A. Fox (Kill Bill, Sharknado 2, Set it Off). Badass står med anførselstegn fordi, det er muligt at Fox kunne sælge betegnelsen i film som Kill Bill og Set it Off, så er det længe siden og nu er det langt uden for hendes evner. Hun er blevet ældre, har taget en 30-40 kilo på og minder mest af alt om en af de der sorte matroner som man forstiller sig råber af film i biografen, men hun forsøger stadig at spille sej. Det er desperat, det fungerer på ingen måde og det er mere til grin end det er “badass”.

Nicole Bilderback (Bring It On, Clueless, The Bourne Stupitity) spiller bombeeksperten. Jeg har ingen viden om hendes tidligere roller, men her spiller hun praktisk talt Jet Lis rolle fra The Expendables, hun er sådan set mest med for at være asiat og bidrage med “sjove” racistiske jokes. Brigitte Nielsen (Red Sonja, Cobra, Beverly Hills Cop II) spiller filmens hovedskurk og hun gør det halvvejs acceptabelt. Nielsen er omtrent lige så medtaget som Sylvester Stallone, men i det mindste kan man forstå hvad hun siger.

Cynthia Rothrock (Lady Dragon, Righting Wrongs, Undefeatable) var en af de få kvindelige actionstjerner på 90’ernes enorme b-films actionmarked. Jeg må indrømme, at jeg har set ingen af hendes film, men hvis man skal dømme ud fra Mercenaries er det også et fornuftigt valg. Hun er en elendig skuespiller og kæmper en hård kamp for, at få bare den mindste samling af ord til at lyde som sætninger.

Hvad med effekterne?

Der er masser af digitalt blod, så på den front vinder filmen nemt over den blodfattige og kastrerede Expendables 3, om det så er godt er en helt anden snak, men der er i det mindste mere blod end serien der blev bygget på sin ekstreme vold. Eksplosionerne er ligeledes lavet på computer og de er lige så elendige som i andre Asylum film.

Er der slet ikke noget godt?

Jo, Zoë Bell klarer sig okay, men hun har ikke meget at arbejde med. Slutsangen er næsten så dårlig, at den er god, hvilket er en ringe trøst.

Hvad med nogle sjove facts?

Vidste du, at skurke altid tjekker deres facts på Wikipedia?

Vidste du, at hvis man går i slowmotion, så gør skudhuller slet ikke ondt?

Vidste du, at man er fuldstændig usynlig i sit sorte combat-gear blandt græs og grønne skov, fordi alle skurke lider af sort/grøn farveblindhed?

Vidste du, at man sagtens kan fremstille selvmords-bombeveste som ikke fanges af metaldetektorer, men til gengæld er de kæmpestore og kan ses igennem alt?

På en skala fra 1 til 10 Uwe Bolls, hvor ligger Mercenaries så?

På en skala, hvor 10 er på “højde” med en Uwe Boll (Alone in the Dark, BloodRayne, Postal) film og 1 kan sidestilles med et verdensdækkende udbrud af byldepest, får Mercenaries som den anden Asylum film i streg den høje karakter af 10 ud af 10 og kan til nøds kaldes en “rigtig” film. Da dette er sket flere gange inden for det sidste års tid (Android Cop, Age of Extinction) skulle man næsten tro at The Asylum er begyndt at lave bedre film, men jeg har også set Age of Dinosaurs og kan fortælle, at det ikke er tilfældet.

På den almindelige skala ligger Mercenaries og fumler rundt i den høje ende af et-tallet, så grundet mit gode humør og lysten til at markere, at The Asylum langsomt begynder at lave ting som man med rette kan kalde film, så får Mercenaries den ekstreme karakter af 2 ud af 10. Selv om det virker som et mirakuløst spring i kvalitet for The Asylum, så er det stadig en ganske tarvelig actionfilm, men hvis man ser på firmaets historie, så er det lige før at de ville sætte det citat på coveret.

Instruktør: Christopher Ray  Forfatter: Edward DeRuiter  Medvirkende: Zoë Bell, Kristanna Loken, Vivica A. Fox, Brigitte Nielsen, Cynthia Rothrock, Nicole Bilderback og Edward DeRuiter  Udgivelsesår: 2014  Land: USA  Spilletid: 89 min