2013,  Best Ofs,  Movies

XIII: Best Animated Movie

Runners Up: Wreck-It Ralph, Despicable Me 2, Monsters University og Epic

2013 var langt fra det bedste år for animerede film, fyldt med skuffende efterfølgere og spinoffs, som resultat er det måske ikke alle de nævnte film som fortjener deres nominering lige meget (Det skal siges, at jeg ikke har set den meget roste Disney-film, Frozen, men det kan jo være at den er med næste år). Despicable Me 2 var da meget sjov, men den var intet mod originalen og det samme gælder Monsters UniversityEpic var et flot, omend noget klichéfyldt eventyr. Wreck-It Ralph var sød, charmerende og fyldt med godt stemmeskuespil, men desværre fik den aldrig det fulde udbytte ud af sit fantastiske koncept.

Forventningerne var ikke store til Dreamworks’ The Croods. Den virkede bare ikke som noget specielt, jeg havde et lille håb om måske en middelkarakter og jeg kunne aldrig have forudset at den ville ende som årets bedste. Til min store overraskelse og glæde, så er The Croods en flot og farvestrålende film som sprudler af kreativitet, veloplagt stemmeskuespil og spøjs humor. Hvis man kigger nærmere, burde forventningerne måske have været højere og resultatet knap så overraskende. Filmen er skabt af Chris Sanders, manden bag How to Train Your Dragon og Lilo & Stitch samt stemmer fra blandt andre Emma Stone, Catherine Keener, Ryan Reynolds, Cloris Leachman og Nicolas Cage. Det er altid rart at blive positivt overrasket, især når det er på denne sjove, skøre og opfindsomme måde.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.