2013,  Best Ofs,  Movies

XIII: Best Effects

Runners Up: Life of Pi, Oblivion, Evil Dead og Pacific Rim

Selv med Hollywoods overforbrug af computereffekter, så var der faktisk en del særdeles vellykkede og flotte film i løbet af det forgangne år, så mange at der på ingen måde kan være plads til dem alle. Jeg ville gerne markerer effekterne i film som Elysium, The impossible eller Star Trek: Into Darkness, men nu er der kun fem nominerede i hver kategori, så de må nøjes med blot at blive nævnt i forbindelse med de store.

Det er svært at komme uden om de enorme robotter og kæmpemæssige monstre i Pacific Rim, for ligegyldigt hvad man syntes om den endelige film, så kan man ikke benægte at det er flot lavet. Effekterne i Life of Pi var med til at gøre den film til det eventyr det var og al computergrafikken i Oblivion var inkorporeret i en grad som fik det til at virke som en fuldstændig overbevisende del af verden. Sidst, men ikke mindst, bragte genindspilningen af Evil Dead de praktiske make-up og gore effekter tilbage i mainstreamens søgelys på en yderst brutal og overvældende vis.

Ingen af var dog imponerende på det åndeløse høje niveau som Gravity når. Hvis man var kynisk (og lettere irriterende) så kunne man kalde Alfonso Caurons intense rumdrama for en animeret film og undre sig over hvorfor at den ikke også var nomineret til en Oscar i den kategori. Gravity ser Sandra Bullock og George Clooney kæmpe for livet i en næsten 100% computergenereret verden, men det bliver aldrig mindre end troværdigt. Det er nervepirrende og medrivende hele vejen igennem, hvilket kun er muligt fordi effekterne er mindst lige så overbevisende som skuespillet.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.