Defendant: Dwayne “The Rock” Johnson

I denne artikelserie forvandles gagathemovies.com til et regulært cinematisk domhus. Det er et simpelt sagsforlæg, hvor diverse personligheder fra filmindustrien bliver dømt alene ud fra deres cv. Efter beviserne er fremlagt vil disse skuespillere, instruktører og producere blive erklæret skyldige eller uskyldige.

Det er et ekstraordinært originalt koncept, internettet eller noget andet medie for den sags skyld har aldrig set noget lignende og derfor kan den simple kompleksitet måske virke overvældende, men jeg vil forsøge at holde den højtuddannede tekniske dokumentation i et alment, letforståeligt sprog. Trods min store, og for nogen skræmmende, uddannelse som filmadvokat, så er dommen ikke alene op til mig. I, kære læsere, er også en del af systemet, alle får muligheden for at spille retsagens jury og være med til at bestemme afgørelsen. Jeg sætter blot sagen op og det eneste jeg beder juryen om, er at forholde sig til beviserne og ikke kun deres egen holdning.

[Som en lille note inden vi begynder, så er der sikkert nogen som sidder derude og spørger om det ikke ville være passende, at den første under hammeren var Nicolas Cage. Det kan man selvfølgelig også have ret i, men som filmadvokat og selvudvalgt filmpave her på siden, så har Hr. CrazyCage opnået amnesti for længst og vil aldrig blive retsforfulgt, ligemeget hvor dårlige hans film bliver… anyway, back to the show.]

Den første skuespiller på anklagebænken er Dwayne “The Rock” Johnson.

Anklage: Doom, The Tooth Fairy, The Scorpion King, Walking Tall, The Game Plan, Planet 51, Journey 2 The Mysterious Island, Furious Six

Det kolossale, prustende, svedende og useriøst muskuløse monster som bærer navnet The Rock har, som wrestlere flest, været frontfigur for et utal af rædselsfulde og tåbelige actionfilm. Hans enorme statur gør ham til den ideele heltefigur i simple actionfilm, men som altid er valget af film næsten vigtigere end rollen. Han blev forvandlet til en computerscorpion i The Mummy Return og spillede langhåret i den efterfølgende stupide spinoff The Scorpion King. Han var en intetsigende army-man i Andrzej Bartkowiak’s Doom, en spilfilmatisering som byder på maksimalt 5 minutters brugbart materiale og ingen af de minutter har noget med The Rock at gøre. Genindspilningen af Walking Tall kunne haft enhver anden wrestler i hovedrollen og det er måske også derfor, at jeg har svært ved at huske noget om den film.

Som andre store muskeldyr har The Rock også forsøgt sig i mere børnevenlige og humoristiske projekter, eksempelvis som Sylvester Stallone i Stop or My Mom Will Shoot eller Arnold Schwarzenegger i Junior, så har flere af disse forsøg været næsten utilgivelige fejltrin. The Game Plan er langt fra det værste eksempel, men den kvalmende sødme er altoverskyggende, hans stemmeskuespil i Planet 51 kunne ikke redde kvaliteten og alle hans forsøg på humor bliver druknet i farvelade i Journey 2 The Mysterious Island. Værst af dem alle er dog den helt igennem rædselsfulde The Tooth Fairy, en film som ville være pinlig for selv den dårligste skuespiller, The Rock i lyserød kjole og små englevinger er et billede som aldrig vil forlade min bevisthed.

Til sidst virker det måske malplaceret at sætte Furious Six på denne side af sagsforlæget, når Fast Five er en del af forsvaret. Det er heller ikke fordi at han er dårlig i den film, men et af seriens store problemer er dens overvældende kærlighed til sine karakterer. Alle skal være med hele tiden, alle skal være med i alt, hvilket betyder at karaktergalleriet nu tæller mere end 15 personer og der er simpelthen ikke megen plads til The Rock. Det er en skam og folkene bag har totalt misforstået hvad der er vigtigt. Man ser Fast & Furious for alt den dumme og overdrevne action, over halvdelen af karaktererne er ligegyldige, grænsende det elendige og det tager fokus fra det underholdende. Nu er det selvfølgelig ikke Tyrese Gibson som står for retten, for han ville være dømt skyldig inden jeg havde skrevet det første ord. The Rocks sag er ikke lige så let at afgøre.

Forsvar: Fast Five, The Rundown, Be Cool, Gridiron Gang, Southland Tales, Get Smart, Race to Witch Mountain, Faster, The Other Guys

Det kolossale, prustende, svedende og useriøst muskuløse monster som bærer navnet Dwayne Johnson har været det karismatiske midtpunkt i en række underholde actionfilm. Igen gør hans enorme statur ham til en ideel, faretruende heltefigur og nogle af hans valg har også været ganske velfungerende. Faster var lidt talentfuld redigering fra en fremragende actionfilm, The Rundown (aka Welcome to the Jungle) var en voldsomt underholdende popcornsfilm og hans forsøg i rollen som Hobbs i Fast Five, var mindeværdig for alle de bedste grunde, noget som desværre blev tabt i efterfølgeren. Han var en mastodont af et menneske som enhver fornuftig person ville frygte. Dwayne Johnson spillede amerikansk football da han var yngre og han klarer det også ganske godt som træner for et underdog hold af unge kriminelle i Gridiron Gang.

Som omtalt i anklagen, har Dwayne Johnson valgt flere børnevenlige og humoristiske film som er endt galt, men han besidder også en god komisk timing og charme i spandevis, så hvis materialet er til det kan det sagtens være en god oplevelse. Han var farvestrålende i den ellers skuffende opfølger til Get Shorty, F. Gary Gray’s Be Cool, han gav den gas som verdens bedste taxachaffør i Race to Witch Mountain og spillede smart for alle pengene i Get Smart. Jeg var ikke stor fan af The Other Guys, størstedelen af filmen fungerede ikke og den formåede aldrig at opnå den samme mængde sjov som Dwayne Johnson og Samuel L. Jackson lagde for døren i de første 10 minutter, kan man ikke bare få en film om dem i stedet.

Richard Kelly’s Southland Tales ligger blandt forsvarets beviser, af én simpel grund og den grund er Dwayne Johnson. Kellys opfølger til Donnie Darko var et makværk af episke proportioner, men Johnsons dobbelt rolle var blandt de få seværdige elementer. Det er nok den film hvor han viser størst skuespilsmæssigt spændvidde og viser at han ikke bare er et stort brød.

Forsvaret virker måske svagere end anklagen ved første øjekast, men i min optik har Dwayne Johnson kæmpet hårdt for hvad han står for og det er kun indenfor de sidste år, at han rigtig har fundet sin plads i filmbranchen. Det kan man selvfølgelig ikke dømme ud fra, men for mig er en film med ham på rollelisten, væsenligt mere attraktiv nu end den var for 10 år siden.

Wild Cards: G.I. Joe: Retaliation, Snitch, Empire State, Pain & Gain, Hercules + ca. 10 andre film in development

Jeg har endnu ikke fået set legetøjsactionfilmen G.I. Joe: Retaliation, thrilleren Snitch eller Michael Bay’s Pain & Gain og Dwayne “The Rock” Johnson har også omkring et dusin nye film på vej, så indtil videre må han blive dømt ud fra de ovennævnte beviser.

Så hvad er din mening, skyldig eller uskyldig? Skal Dwayne Johnson dømmes til glorious movie freedom og vi skal værdsætte ethvert sekund af det enorme muskelbundts eventyr eller skal han i movie prison og vi blot skal værdsætte ethvert sekund, hvor man ikke møder ham i en mørk gyde?