GaGa Says

All Your Christmas… Day 15

Vi fortsætter fra igår, med flere biograf-anekdoter. Der har i tidens løb været mange biografer i Odense, men kun 3 står tilbage, BioCity, Café Biografen og Cinemaxx i Rosengårdscenteret er de eneste som har overlevet. Café Biografen er mere Café end biograf og Cinemaxx beliggenhed passer mig dårligt, så BioCity i Banegårdscenteren er blevet den foretrukkende biograf. Cinemaxx har også det problem, at foyeren og kiosken knap nok har plads til mere 40 mennesker, så man står altid tæt pakket, men det har ikke altid været sådan. Da Cinemaxx første gang kom til Odense, var det i en kæmpe ny bygning på Stationsvejen og det var mening, at bygningen skulle fyldes med butikker ved siden af biografen, men det skete aldrig. Udover manglen på butikker, var biografen en samling af tåbelige idéer. Foyeren strakte sig over ca. 100 kvm med små kiosker i hjørnerne og man blev næsten fristet til at starte en spontan fodboldkamp, mens man ventede på at filmen skulle begynde. Men det blev kun værre når man trådte ind i en sal, fordi et af biografens “store” trækplastre, var et malplaceret og idiotisk laserlysshow inden man fik lov til at se filmen. Det var et dødsdømt gimmick for at få folk ind i mørket, i det mindste har biografernes nye gimmick, 3D, noget med filmene at gøre, det er dog lige så irriterende for øjnene. At filmen der kom på efter lysshowet var Blair Witch 2: Book of Shadows, gjorde bestemt ikke oplevelsen bedre.

Inden at Natfilm Festivalen besluttede, at det kun var hovedstaden der skulle ha lov til at se deres filmprogram, så var den faktisk forbi Odense hvert år. Deres manglende indtjening var i hvert fald ikke min skyld, da jeg hvert år mødte loyalt op til 6-8 film og jeg havde mange gode filmoplevelser. De var dog ikke alle gode, jeg havde faktisk en af de værste filmoplevelser til en Natfilm forestilling. Det var meningen, at jeg skulle se Juan Carlos Fresnadillo’s fantastiske thriller Intacto, men filmen dukkede aldrig op, da en eller anden skide københavner havde glemt at sende den videre. I stedet viste Café Biografen Larry Clark’s Ken Park og jeg tænkte “hey, jeg kunne godt lide hans tidligere film Kids, så hvorfor ikke?”. Jeg har dog aldrig været så sur på en film, dens instruktør eller en biograf, for mage til usmageligt skrammel skal man lede længe efter. Jeg behøver kun at beskrive én scene for at forklare, hvorfor ingen burde se denne film. Man ser en emo-knægt gå ind på hans værelse, tænde for en tenniskamp med Anna Kournikovia og derefter masturbere, mens han kvælte sig selv med et slips. Man ser det hele og scenen har intet formål, andet end at forarge seeren og det var en nem måde at ødelægge en filmaften på. I hate you, Larry Clarke!

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.