Review | Gantz / Gantz: Perfect Answer

Hvis man læner sig tilbage i stolen, lukker øjnene* og forestiller sig en kaotisk verden, hvor alle de store computerspil personligheder havde taget skiftet til de andre levende billeder, havde bidt sig fast i filmindustrien og havde bragt deres lettere lemfældige holdning til historier med sig. Hvis man bliver i denne uundgåelige fremtid, finder den nærmeste biograf og sidder sig til rette. Lyset bliver dæmpet og frem på lærredet tordner en noget ubeskrivelig vision, både på godt og ondt.

I dette alternative univers, eksisterer alle film fra vores verden, de er bare blevet skabt af mennesker, hvis tanker bliver afbilledet som små old school bipbip-spil. Gantz og Gantz: Perfect Answer er i denne tankegang Men in Black, hvis den var instrueret af Shinji Mikami og Goichi Suda a.k.a. Suda 51. De to kreative genier har produceret absurde, psykopatiske og ikke mindst, fantastiske spil i løbet af de sidste 15 år. Hvis man har set eller spillet deres spil, så ved man hvad man kan forvente af Gantz. Shinji Mikami har kreeret mesterværker så som Resident Evil 4, GodHand, Shadows of the Damned, Vanquish, Viewtiful Joe og Devil May Cry, mens Suda 51 er manden bag klassisk madness så som Killer 7, No More Heroes, Lollipop Chainsaw, Diabolical Pitch og arbejdede sammen med Mikami på Shadows.

Gantz er fuldt til randen med en berusende energi, en fuldstændig overvældende kreativ frihed og et hav af fjollede idéer, det er umådeligt underholdende at se på, selv om det måske ikke hænger synderligt godt sammen, giver mening eller i det mindste forsøger at forklare, hvad fanden der sker. Det er altid forfriskende, at se den slags sindssyge idéer få lov til at blomstre på skærmen.

De mange fans af Gantz’s tegneserie-forlag var ikke begejstrede for resultatet og det er tydeligt, at Gantz: Perfect Answer desperat forsøger at tilfredsstille deres krav, hvilken efterlader mig som almen seer, med en rodet og kedelig sequel, hvor ligegyldige baggrundshistorier får førsteret frem for underholdning. Det er en skam.

Hvad kan man lære af det pågældende land? Selv når man står overfor valget mellem at slå sine venner ihjel eller dø, så kan man altid finde tid til at lure skummelt på enhver pige-krop i op til flere minutter af gangen… eller med andre ord, der er altid tid til at være japaner, også i fremtiden.

Hvad kan Hollywood lære? Man behøver ikke at holde hænderne op foran øjnene, når en films karakterer dør, selv hvis de er teenagere. En lektion der oprindeligt kunne læres af Battle Royale, men den gælder også her og Hollywood kunne godt ha’ brugt den i Hunger Games.

Gantz

Instruktør: Shinsuke Sato  Forfatter: Yûsuke Watanabe  Medvirkende: Kazunari Ninomiya, Ken’Ichi Matsuayama, Takayuki Yamada, Yuriko Yoshitaka og Kanata Hongô  Udgivelsesår: 2010  Land: Japan  Spilletid: 130 min

Gantz: Perfect Answer

Instruktør: Shinsuke Sato  Forfatter: Yûsuke Watanabe  Medvirkende: Kazunari Ninomiya, Ken’Ichi Matsuayama, Takayuki Yamada, Yuriko Yoshitaka og Kanata Hongô  Udgivelsesår: 2011  Land: Japan  Spilletid: 141 min

* Ja, jeg ved godt, at det er svært at læse anmeldelsen med lukkede øjne, shut up.