Lock Out That Gringo Raven

LOCKOUT
Guy Pearce er en fremragende og ganske undervurderet skuespiller. Jeg er også stor fan af science fiction, så da jeg så at Guy Pearce skulle være med i hele to sci-fi film i de danske biografer hen over sommeren, blev jeg selvfølgelig spændt. Nu hvor vi træder mod sommerens sidste dage, hvad står man så tilbage med?

Ja, den ene film var Prometheus, hvor Pearce knapt nok var med og var iført gammelmands make-up under hele forstillingen. Den anden film var så Lockout og hvis det ikke havde været for Pearce, havde det været en direkte-til-dvd film og en meget dårlig en af slagsen. Filmen er helt igennem tåbelig og ubrugelig, men Pearces rolle som den tilbagelænede og sarkastiske douchebag af en soldat, fandt jeg hilarious og jeg sad tilbage med ønsket om, at der bare havde været andet at komme efter. [4]

GET THE GRINGO
I virkeligheden lever Mel Gibson i en konstant shitstorm af grimme ord og det er efterhånden blevet ganske tydeligt, at han er et ret så ubehageligt menneske. Det er dog en skam, hvis man lader det skræmme én væk fra hans film, fordi han laver stadig nogle interessante nogle af slagsen. Sidst var det Jodie Fosters vellykkede komedie The Beaver og nu er det thrillerdramaet Get the Gringo. Med Get the Gringo (eller How I Spent My Summer Vacation som den også hedder) forsøger Gibson, at komme tilbage til noget i stil med den fremragende Payback. Get the Gringo rammer ikke helt det mål, men det gør den ikke til en mindre spændende film. Det er tydeligt, at Mel Gibson stadig bringer noget til en film og det er synd, hvis man afskriver ham, bare fordi han er en idiot. [7]

THE RAVEN
Det er blevet moderne at lege med historiske personer og begivenheder, mest iøjnefaldende er nok den kommende Abraham Lincoln: Vampire Hunter. The Raven gør noget af det samme, dog på et mere stille og roligt niveau. Der bygges et spændende mordmysterium ind i Edgar Allan Poes sidste dage. Filmen er velspillet, interessant og stilfuldt udført af James McTeigue (V for Vendetta). Det er en rigtig god film, men med to små ændringer kunne den måske ha’ skrevet sig ind som en klassiker i min bog.

David Bjerre (ven af siden og den ene af værterne på den glimrende filmpodcast Dobbelt D’s Definitive DVD Podcast) forsikrede mig om, at det af og til kan være tilfredsstillende, at forstille sig at en film havde andre skuespillere i hovedrollen og mit valg til The Raven er selvfølgelig Nicolas Cage. I frygt for at lyde som en broken record, så kunne InsanoCage^TM bringe mere kant og sindssyge til rollen som Poe end John Cusack nogensinde kunne drømme om. Filmen skulle forblive den samme, tilføjet Cage fra Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans og slettet de sidste 20 sekunder af filmen, og det kunne have været et mesterværk i min voldsomt farvede optik. [7]