Review | Crazy, Stupid, Love

Den overvældende syndflod af romantiske komedier, optager mere plads i filmindustrien end de fleste andre genrer. Det er åbenbart det som folket vil se, men i den seneste tid har genren taget en meget ubehagelig drejning. Der er  tilsyneladende sket et eller andet i Hollywood, der kræver at hoved-personerne alle skal være ulidelige og modbydelige mennesker, som det er umuligt at holde med. Alle karaktererne i The Dilemma, med undtagelse af Jennifer Connelly, er afskyelige. Adam Sandler er, vanen tro, en komplet idiot i Just Go with It. Owen Wilson og Jason Sudekis er manipulerende fjolser i Hall Pass. Katherine Heigl og Josh Duhamel er overfladiske personlighedsløse papfigurer i Life as We Know It. Cameron Diaz er, i mangel på bedre ord, en forbandet møg-luder i Bad Teacher. Lad os bare kalde det en douchbag faktor og det virker som at det er den bærende ingrediens i romantiske komedier, nu til dags.

Udover de usympatiske karakterer, bliver humoren samtidig trukket ned til den absolutte laveste fællesnævner. Det er oftere provokerende uintelligent end det er morsomt og i flere tilfælde forfalder filmskaberne lynhurtigt til en afhængighed af pruttehumor og racistiske stereotyper. Det er blevet så slemt, at jeg nærmest havde mistet enhver tro på, at jeg kunne opleve en god romantisk komedie i den nærmeste fremtid. Derfor var Crazy, Stupid, Love en forfriskende og velkommen overraskelse.

Cal Weaver (spillet af Steve Carell) finder sig pludselig midt i en skilsmisse fra et ægteskab, som han troede kørte på skinner. Cal er nu alene, for første gang i hans liv og han føler sig fuldstændig fortabt. Den unge casanova, Jacob Palmer (spillet af Ryan Gosling) tager medlidenhed med den ynkelige mand og beslutter sig for at hjælpe. Cal bliver forvandlet til en reel ladies man, men er det virkelig det liv han ønsker?

Det som adskiller Crazy, Stupid, Love fra alle de tidligere nævnte film, kan opsummeres med et ord: kvalitet. Det virker lidt som en nem løsning, men den beskrivelse dækker alle facetter af filmen. Karaktererne virker som mennesker og ikke bare som joke-automater. Det skyldes først og fremmest, at de bliver spillet af dygtige skuespillere, som alle leverer gode og troværdige præstationer. Udenfor The Office skal man lede længe efter en sjovere Steve Carell. Ryan Gosling er, som altid, pefekt. Kevin Bacon er Kevin Bacon, hvilket kun kan være en god ting. De kvindelige roller, Julianne Moore, Emma Stone, Marisa Tomei og nybegynderen Analeigh Tipton, er stærke og charmerende. Det er så hjulpet på vej af et velskreven og yderst morsomt manuskript fra Dan Fogelman. Han har tidligere holdt sig til at skrive animationsfilm, så som Tangled, Bolt og Cars, men han klarer skiftet til mere voksne temaer med bravur.

Crazy, Stupid, Love er instrueret af makkerparret Glenn Ficarra og John Requa, som stod bag den undervurderede I Love You Philip Morris. En film som blev forbigået af mange, på grund af det kontroversielle tema, men hvis man kunne acceptere emnet så ville man finde den første sjove Jim Carrey præstation i meget lang tid. Ficarra og Requa har også en anden ting som placerer dem på den rigtige gode side af komediegenren, de skrev nemlig manuskriptet til Terry Zwigoffs Bad Santa.

Crazy, Stupid, Love gør det som Horrible Bosses ikke formåede. Horrible Bosses var ikke en dårlig film, men den fik ikke det fulde udbytte ud af den gode rolleliste. Crazy, Stupid, Love benytter sig fuldt ud af de fremragende skuespillere, som de har til rådighed og resultatet er en romantisk komedie, som er sjov og vedkommende uden at være falsk eller påsat. Det er en sjælden ting, som man skal værdsætte når det endelig sker.

Instruktør: Glenn Ficarra, John Requa  Forfatter: Dan Fogelman  Medvirkende: Steve Carell, Ryan Gosling, Julianne Moore, Emma Stone, Analeigh Tipton, Jonah Bobo, Kevin Bacon, John Caroll Lynch, Josh Groban og Marisa Tomei  Udgivelsesår: 2011  Land: USA  Spilletid: 118 min