Efter den sidste runde, hvor duellerne blev afgjort ved et sammenstød af nogle af de bedste film i filmhistorien og duellanterne kunne prale med deres mægtigste præstationer, så er det i denne runde blevet tid til at hive hver actionstjernes største skam frem i lyset og kæmpe om, hvem der har den mindste skamplet på deres CV. Finalen følger lige herefter.

Computer-genererede Racerbiler vs. Bruces Ædlere Dele

Selv om Jean-Claude van Damme giver sit livs bedste præstation som sig selv i JCVD, så kan det simpelthen ikke måle med Sylvester Stallones ikoniske rolle som Rocky Balboa. Sylvester Stallone var i starten af det nye årtusinde fanget i en stime af elendige b-film så som Get Carter, D-Tox og Avenging Angelo, men den værste var dog formula 1 filmen Driven. Det var faktisk så slemt, at han bliver gemt bag de “fantastiske” skuespillere Kip Pardue og Estella Warren på plakaten.

Bradley Cooper havde den utaknemmelige opgave at kæmpe mod, Pulp Fiction, en af de bedste film nogensinde og selv om Limitless er en ret god film, så var det en kamp som var tabt på forhånd. Bruce Willis har truffet mange dårlige beslutninger i løbet af sin karriere, men få af dem kommer i nærheden af den grinagtige erotiske psykologiske thriller, Color of Night. Filmen er måske mest kendt for at vise Bruces slappe lem i en meget akavet sexscene i en svømmepøl.

Elitepædagogen vs. Ham som står under Christopher Lambert, Adrian Paul & Bruce Payne på rollelisten

Pitch Black, filmen som introducerede Vin Diesel for det brede publikum, er her mange film efter unægteligt stadig Diesels bedste film og den udraderer uden besvær John Cenas andenrangs Speed-klon, 12 Rounds. Vin Diesel tog idéen om at han skulle være den nye Arnold Schwarzenegger til hjertet og forsøgte at lave sin helt egen Kindergarden Cop. Resultatet blev den tænderskærende rædselsfulde The Pacifier, hvor store stærke Vin Diesel bliver overlistet af en and.

Jackie Chan var rigtig god i Police Story, det var en tid hvor hans atletiske stunts var på deres højeste og det var en super underholdende film, men Ip Man er bare en film af en helt anden kaliber. En interessant historie, et velspillende cast og så selvfølgelig Donnie Yens fantastiske og brutale kampscener, var mere end rigeligt til at sende Yen videre til denne runde. Highlander: Endgame samlede en knap så god filmserie og en ret forfærdelig tv-serie, til noget som er meget værre end man skulle tro muligt. Det var en af Donnie Yens første amerikanske film og han har den “ære” at stå under Christopher Lambert, Adrian Paul og Bruce Payne på rollelisten. Det er svært at komme længere mod bunden end det.

Et Utal af Ubrugelige Kloner vs. Den Tilfældige Mexikaner

Det er muligt, at Under Siege er en god 90’er actionfilm og er meget tæt på at være Steven Seagals eneste gode film, den kan bare ikke hamle op med Luc Bessons farvestrålende og useriøse science fiction film The Fifth Element og billedet af en letpåklædt og rødhåret Milla Jovovich. Jeg er et af de få mennesker, der godt kan lide den første Resident Evil, men det er svært at vælge mellem de tre efterfølgere og afgøre hvilken som er den største hån mod spilserien og menneskeligheden generelt. Valget faldt til sidst på Afterlife, fordi den tilføjede en ekstra dimension af skod, med utallige frustrerende 80’er inspirerede “kast-ting-i-hovedet-på-folk” 3D effekter.

Guillermo Del Toros Hellboy 2 er en smuk og kreativ fantasy actionfilm, men Robert Rodriguez’s Desperado holder en helt speciel plads i mit hjerte. En fremragende low budget actionfilm, med gode karakter-skuespillere, en god del humor og spændende action. Hvis man ser på Danny Trejos imponerende CV, så tæller det over 200 film og han laver i gennemsnit en 10-15 film om året. En stor del af dem er elendige direkte til dvd film, ofte sammen med folk som Michael Madsen og/eller Vinnie Jones, men det bliver svært at finde noget værre end Alone in the Dark 2. Det er en film som får Uwe Bolls etter, med Christian Slater og Tara Reid i hovedrollerne, til at ligne et mesterværk og det siger en del.