Review | Rubber

Jeg skal ikke sidde her og påstå, at jeg ved hvilke film som du, kære læser, har set. Men jeg godt sætte penge på, at antallet af film om telekinetiske, psykopatiske og morderiske bildæks rejse gennem verdenen, som man har set, er for de fleste et stort rundt nul. Jeg er dog ikke helt sikker på, at det tal kommer op 1 efter at man har set Rubber.

Hvornår er en psykopatisk bildæks-film, ikke en psykopatisk bildæks-film? Hvis hjernen bag er Quentin Dupieux, en mand som højst sandsynligt er mest kendt under navnet Mr. Oizo, for den dertil tilhørende musik og musikvideoen om den lille, gule headbangende bamse, så bliver det svært at placere filmen, selv i en så specifik genre. Rubber er halvt en film om det omtalte dæk, halvt en film publikums indblanding i kunst og halvt en film om blandingen af de to. Det er ganske underligt og efter min mening, ganske fantastisk. Se den, for du kommer med garanti ikke til at se en anden film som den foreløbig.