Review | Super 8

Som mange måske ved, så sidder undertegnet filmanmelder og klapper i hånderne af fryd, som et andet lille barn juleaften, hver gang der kommer en science fiction film i de danske biografer. Da jeg hørte om samarbejdet mellem Steven Spielberg og J. J. Abrams, var det lidt som at fortælle en lille dreng, at han får hvad han altid har ønsket sig i julegave… i april. Ventetiden har været hård, men nu er den endelig landet. Hvordan kan filmen overhovedet leve op til disse skyhøje barnlige forventninger?

Heldigvis lever de to filmskabere begge ubesværet op til deres betragtelige omdømme. Uden at sætte det store på spil, vil jeg vove at påstå at Abrams og Spielberg er to af de meget få tilbageværende instruktøre, der løbende formår at producere mainstream science fiction som er værd at se. Spielberg har gennem de sidste to årtier stået bag fantastiske science fiction film så som Jurassic Park, ET, Minority Report, Artificial Intelligence og War of the Worlds, flere af dem som med rette kan kaldes klassikere indenfor genren. Han har, ej at forglemme, også stået som producer på andre instruktøres sci-fi perler. Film som Back to the Future, The Goonies, Gremlins, Men in Black og Transformers, ville med garanti ikke være de samme uden Spielberg.

J.J. har allerede, med kun to film under bæltet, bevist at han er blandt nutidens topklasse. Både Mission: Impossible III og Star Trek var eminente actionfilm, men det er stadig på den lille skærm, at han indtil nu har gjort sig mest bemærket. De massivt populære tv-serier, Alias og Lost, har gjort ham til en af de mest eftertragtet personer i industrien. Det er tydeligt, at han er af den generation, som er vokset op med Spielbergs eventyrlige historier og det er ikke mere åbenlyst end i Super 8, som næsten fungerer som et love letter til simplere tider.

Det er meget muligt, at jeg langsomt bliver mere kold og kynisk som årene går, men det behøver filmene ikke at blive. Super 8 tilbyder en rejse tilbage til en tid, hvor ens underholdning sagtens kunne indeholde uskyldens håb og charme uden at være kalkulerende og manipulerende. Lige som en god gammel Spielberg-film, besidder Super 8 disse elementer, men formår stadig at være sjov og underholdende.

Børneskuespillere kan ofte være irriterende og næsten ødelægge en film, men her spiller de simpelthen eminent. Især Joel Courtney og Elle Fanning skiller sig ud og der er en mærkbar kemi mellem dem. Al den ungdommelige ærlighed og akavede nervøsitet sidder lige i skabet og virker alle som troværdige karakterer i historien.

Filmen flyder naturligt og spændingskurven er ramt perfekt, der er ikke et øjeblik hvor man keder sig. I en film, der er så meget en hyldest til en forgangen tid, så kunne de moderne computereffekter nemt gå hen og virke graverende, men Industial Light & Magic har gjort det igen, alt er flot og velintegreret, lige fra design til udførelse. Super 8 er ikke en perfekt film, men der er meget få ting som jeg ville ændre, et enkelt billede eller linje hist og her, og så havde den måske sneget sig op på en topkarakter. Tro mig, når vi nærmer os slutningen af året, vil Super 8 med garanti være placeret højt på manges best of the year lister, ikke mindst min.

Super 8 er den bedste 80’er science fiction film, Steven Spielberg aldrig fik lavet.

Instruktør: J.J. Abrams  Forfatter: J.J. Abrams  Medvirkende: Joel Courtney, Elle Fanning, Kyle Chandler, Riley Griffiths, Ryan Lee, Gabriel Basso, Zach Mills, Ron Eldard, Richard T. Jones, Bruce Greenwood, Dale Dickey, Dan Castellaneta og Noah Emmerich  Udgivelsesår: 2011  Land: USA  Spilletid: 112 min