GaGa Says,  Movies

So About All The Screaming

Efter gensynet med Scream-filmene er jeg faktisk en anelse skuffet og en del mere nervøs for en fjerde film. Den originale Scream holder stadig og er en rigtig god slasherfilm, men de to andre kunne jeg godt være foruden og skræmmende nok ser det ud til at Scream 4 følger trenden og propper selv plakaten med masser af nye karakterer.

Jeg havde heller ikke regnet med, at den karakter som jeg samlet set bedst kunne lide i serien, var Randy som bliver spillet af Jamie Kennedy. Jeg er ikke den store Kennedy fan og han har heller ikke lavet noget af værdig siden, men i Scream-filmene fungerer han som historiens anker. Det er ham som forklarer filmens regler og han har aldrig været sjovere.

Jeg syntes også at det er ganske bemærkelsesværdigt, hvis man ser tilbage på den første film og hvordan den skulle være fyldt med alle de friske nye talenter. Hvor er de nu? Courtney Cox er måske nok den mest kendte, men den eneste der har en real skuespiller-karriere er Liev Schreiber. Han er måske ikke altid med i de bedste film, men han er altid god uanset materialet. Det er ikke meget man ser til Skeet Ulrich, Matthew Lillard, David Arquette, Jamie Kennedy og Rose McGowan. Hvis man endelig skal finde dem, skal man godt nok kigge på de nederste hylder i videobutikken eller på diverse ligegyldige tv-serier.

Serien blev også løbende mere og mere meta. Den kommer tættere og tættere på bare at bryde “the fourth wall” og blinke direkte til publikum. Scream kommenterer konstant reglerne for gyserfilm og lever selv efter dem. Scream 2 starter i en biograf som viser filmen Stab, der er baseret på begivenhederne i den første film. Scream 3 foregår på settet til Stab 3 og filmens skuespillere møder de skuespillere der spiller dem i filmen. Det er ikke første gang at Wes Craven har leget rundt med filmmediets rammer. Wes Cravens New Nightmare foregår på settet af en film som Craven instruerer og som derefter bliver terroriseret af Freddy Kruger, som har taget springet fra fiktion til “virkelighed”. Dette forventer jeg selvfølgelig bliver videreført i Scream 4 og det er lige før at jeg bliver skuffet, hvis det viser sig at det ikke er Wes Craven selv, som er morderen.

Som en lille bonus information, så er Nick Caves Red Right Hand med i alle tre film og det ville da næsten være mærkeligt, hvis den ikke er med i den fjerde.

Formodet Scream 4 karakter: 5/10.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.