MMX: Best Non-American Movie

Runners up: The Secret in their Eyes (Argentina), Let the Right One In (Sverige), Timecrimes (Spanien) og The Good, The Bad, The Weird (Korea)

Faste læsere af siden vil vide, at der sidste år blev åbnet betydeligt op for film fra hele verdenen og det endte med at mere end hver sjette film kom fra et andet sted end USA. Det er et gennemsnit som jeg er ganske tilfreds med, men vil dog gerne have det ned på hver femte film i det nye år. Verden er fyldt med interessante, originale og spændende film, her er blot en håndfuld af dem.

Sidste års Oscarvinder, El secreto de sus ojos (The Secret in their Eyes), var en spændende thriller med fokus solidt plantet på de centrale karaktere i stedet for blot på forbrydelsen. Forholdet mellem de to hovedpersoner, Ricardo Darín (Nine Queens) og Soledad Villamil, var ikke kun formidabelt portrætteret men det var også mindst lige så interessant som filmens mordmysterium. Den svenske horrorfilm, Låt den rätte komma in (Let the Right One In), nåede dårligt at have premiere i USA før at Hollywoods genindspilning var på trapperne. Hvis man ser bort fra at det er normalt at, Tinseltowns agenter sidder på lur som gribbe i ørken, klar til at angribe så snart at andre får en god idé. Så er det forståeligt at være interesseret i Let the Right One In, da det var et frisk og anderledes syn på den klassiske vampyrgenre. Emner som mobning, at være outsider og hvilke længder man vil gå for at forsørge dem man elsker, bliver med en ferm hånd flettet ind i hvad der i bund og grund er en genrefilm. Tidsrejser har altid været et fascinerende emne og i Nacho Vigalondos spanske mesterværk Los Cronocrímenes (Timecrimes) sidder man tilbage og klør sig håret på alle de bedste måder. Den lavbudgets science fiction kærlighedshistorie er et spændende og intelligent puslespil, der kræver tankevirksomhed hos seeren og aldrig springer over hvor gæret er lavest. Joheunnom nabbeunnom isanghannom (The Good, The Bad, The Weird) er efterhånden blevet omtalt mange gange her på siden og med god ret. Det er nemlig ikke bare en genindspilning af Sergio Leones The Good, The Bad and The Ugly men derimod sit helt eget væsen. Det er en smuk, underholdende og sjov western med en meget anderledes national vinkel og den er blot toppen af isbjerget af de fremragende film der bliver produceret i Korea.

Samuel Maozs Lebanon var en særdeles effektiv og anderledes krigsfilm. Valget at seeren aldrig forlader den tank hvor filmens hovedpersoner er fanget har skabt en intim, klaustrofobisk og involverende krigsberetning. Det var noget helt andet end de helte- og krigsliderlige- historier vi er vant til at blive bombaderet med fra Hollywood.