MMX: Best Effects

Runners up: Tron, Scott Pilgrim vs. The World, The Wolfman og The Sorcerer’s Apprentice

Digitale effekter er blevet lidt ala Hollywoods gaffatape, i at de bliver brugt i alle tænkelige situationer hvad enten de er passende eller ej. Effekternes opgave har hurtigt gået fra et fantastisk værktøj for de kreative hjerner til den eneste grund at mange film er lavet. Selv forholdsvis simple ting som stunts, make-up og blod bliver lavet på computer, fordi det er åbenbart for svært eller farligt at gøre det på den praktiske måde. Heldigvis er der da stadig nogle enkelte der laver ting rigtigt og så må jeg også må jeg hellere indrømme at nogle digitale effekter er ret flotte.

Som bekendt var jeg ikke den største fan af den nye Tron og dens digitalt genskabte version af en ung Jeff Bridges, men effekterne i resten af filmen var et af de bedste elementer. Designet og stilen var lækker og ren, flot bragt op på den store skærm ved hjælp af en skov af computere. I perfekt harmoni med Scott Pilgrim vs. The Worlds computerspil inspiration brugte man en velfungerende blanding af praktiske, in-camera og digitale effekter. Præcist som det var tilfældet med filmen i sig selv, så var effekterne i The Wolfman halvt gode. Make-up og computereffekterne var fremragende noget af tiden og knapt så heldige på andre tidspunkter. Det var en af de mest splittede film sidste år og så kan man selvfølgelig agere dansk lærer og sige at det var et metafor og det var et symbol på hovedpersonens splittede personlighed, men det er jeg nu ret sikker på ikke var meningen. Selv om The Sorcerer’s Apprentice ikke bød på den sindssyge præstation fra Nicolas Cage som man havde håbet på og den brugte en 30 sekunders scene fra Fantasia som en undskyldning for at lave en film, så fik man i det mindste lidt positivt ud af den. Filmens effekter var flotte, sjove og de gjorde denne ellers ret middelmådige film seværdig.

Christopher Nolans Inception var ikke kun en triumf for intelligent science fiction, sublim fortællestruktur og spændende action, den gjorde brug af forbløffende og kreative praktiske effekter. Lige som sidste års Star Trek, forsøgte man i Inception at finde gammeldags metoder til at skabe filmens setpieces i stedet for at bare at falde i computerens sikkerheds-net med det samme og det lykkedes upåklageligt. Det giver de ellers overnaturlige drømme-scener, en håndgribelig og naturlig følelse, nøjagtig som når man selv drømmer. For at nævne bare et enkelt eksempel, så blev den eminente hotelgang actionscene ført ud i livet, ved at man byggede en enorm roterende hotelgang og satte skuespillerne i den. Det hjælper at man gør ting rigtigt.