Castlevania: Lords of Shadow
Castlevania: Lords of Shadow startede som et spil der havde intet med Castlevania at gøre og fik senere et makeover og navneskift, fordi det ville med sikkerhed sælge flere kopier. Den slags sker en gang imellem og det ender aldrig godt, det er derfor en stor overraskelse at Lords of Shadow er sådan et solidt kvalitetsprodukt som det er.
Spillet er, simpelt sagt, endnu en God of War-klon men en af de bedre af slagsen. Kvaliteten bliver hævet med flot grafik, en udmærket historie og godt stemmeskuespil fra Patrick Stewart og Robert Carlyle. Men af en eller anden grund varer spillet en 15-20 timer at gennemføre, et spil af denne type skal ikke vare så lang tid og det ender derfor med at blive ensformigt og langtrukket.