GaGa The Movies’ Best of 2009: Episode 1
Her starter GaGa The Movies’ tilbageblik på filmåret 2009. Under GaGa The Movies-navnet tæller filmåret fra den 12. januar 2009 til den 11. januar 2010 således eventuelle julefilm og sene filmpræmierer, kan nå med.
Kriterierne for at komme under betragtning til alle de glamourøse priser er lidt løsere end mange andre steder. Det er film jeg har set sidste år og hvis en af dem tilfældigvis skulle være fra 2008 så gælder den stadig med.
Derudover ser jeg logisk nok ikke alle film fra et givent år (¤ jeg har trods alt et arbejde ved siden af GaGa The Movies) så hvis en film mangler, kan det være derfor eller fordi den simpelthen ikke fortjener en plads i rampelyset.
Dette er den første del men inden man kommer til alt det gode, skal der først lige skilles skidt fra kanel og derfor ligger jeg ud med de fire dårlige kategorier.
Dårligste Film: The Final Destination
Instrueret af David R. Ellis og skrevet af Eric Bress og Jeffrey Reddick
Med Bobby Campo, Shantel VanSanten, Nick Zano, Haley Webb, Mykelti Williamson, Krista Allen og Andrew Fiscella
Runners-up: Street Fighter: Legend of Chun Li, Max Payne, All the Boys Love Mandy Lane og My Bloody Valentine 3D
Årets dårligste film-kategorien giver et godt billede af Hollywoods tendenser og det faktum der ikke bliver skabt noget brugbart af dem. To af filmene viderefører den uendelige strøm af elendige computerspilsfilmatiseringer og to af de tre horrorfilm på listen klamrer sig desperat til den nygenkomne 3D-gimmick. Der er dog ingen tvivl om at The Final Destination er klart den dårligste af dem, med rædselsfulde computereffekter, tænderskærende talentløst skuespil og en historie der bryder alle de regler opsat tidligere i serien.
Dårligste Instruktør: Andrzej Bartkowiak – Street Fighter: Legend of Chun Li
Runners-up: Jonathan Levine – All the Boys Love Mandy Lane, Patrick Lussier – My Bloody Valentine 3D, Michael Bay – Transformers: Revenge of the Fallen og Frank Miller – The Spirit
Det er ærgerligt allerede at være i denne kategori med sin første film, som det er tilfældet for både Jonathan Levine og Frank Miller, men der er nogle der burde holde sig fra mediet. Frank Miller beviser at springet fra tegneserie til film ikke er helt let, Michael Bay beviser at det er muligt at lave det værste lort selv om man både har store robotter og masser af penge og Patrick Lussier beviser at øvelse tydeligvis ikke gør mester. Men ingen af dem kommer i nærheden af Andrzej Bartkowiaks intetsigende instruktion af Street Fighter: Legend of Chun Li.
Dårligste Skuespiller: Chris Klein – Street Fighter: Legend of Chun Li
Runners-up: Mark Wahlberg – Max Payne, Kerr Smith – My Bloody Valentine 3D, Nick Zano – The Final Destination og Anson Mount – All the Boys Love Mandy Lane
Man skal sku’ stå tidligt op for at indlevere skuespil der kan udkonkurrere både Kerr Smith og Mark Wahlberg i disciplinen talentløshed. Dog er det lykkedes for Chris Klein, hvis portræt af Charlie Nash i Street Fighter: Legend of Chun Li indeholder mindre personlighed end en egetræsdør og definerer udtrykket “wooden acting”.
Dårligste Skuespillerinde: Amber Heard – All the Boys Love Mandy Lane
Runners-up: Betsy Rue – My Bloody Valentine 3D, Bai Ling – Crank 2, Malin Akerman – Heartbreak Kid og Megan Fox – Transformers: Revenge of the Fallen
Forventningerne til skuespillerinder som Bai Ling og Megan Fox er naturligt nedsatte men alligevel formår de til stadighed at overraske…den forkerte vej vel at mærke. Amber Heards altoverskyggende hovedrolle i All the Boys Love Mandy Lane er på skærmen i ca. 80% af filmens spilletid, hun foretager sig ikke ret meget, hvilket både er godt og ondt, for når hun endelig åbner munden er det som negle på en tavle (¤ eller som den lyshårede agent i CSI:Miami, disse to ting kan dog med lethed også beskrives som det samme.)
Det var så årets dårligste og det er nu tid at rette blikket mod langt bedre ting. Episode 2 følger med bl.a. bedste tv-serie, effekter, soundtrack og cinematografi