Review | Zombieland

Kampen mod de levende døde har stået på lige siden Jesus genopstod fra sin grav og formentlig havde en usund hungeren efter menneskehjerner. (¤ yay, sjove jokes!)
Disse udøde væsner har altid været en niche i horrorfilm, en genre domineret af vampyrer, monstre og psykopater, men trods det forholdsvis lave antal er der mange gode imellem.

Mest markant er nok zombie-mesteren George A. Romero, hvis Dead-trilogi (Night of the Living Dead [9], Dawn of the Dead [9] og Day of the Dead [8]) var med til at skabe og definere det som man i dag kender som zombier. Sammen med film som Stuart Gordons Re-Animator [8] og Lucio Fulcis Zombie Flesh Eaters [8] står de som klassikere, ikke bare som zombiefilm men også som horrorfilm.

Efter den tid døde det lidt hen og det var først i 2004 at genren atter blev vakt til live (¤ som sagt, sjove jokes!) med Zack Snyders nyfortolkning af Dawn of the Dead [7]. Siden da er der næsten startet en hel epidemi, en sand overflod og det er næsten umuligt at undgå zombier uanset mediet.

Mest uundgåelig er nok Simon Pegg og Edgar Wrights komiske mesterværk, der er en elskværdig parodi af de gamle Dead-film. Selv Romero er vendt tilbage til zombiegenren og har skabt endnu en trilogi. Desværre her den nye trilogi, med Land of the Dead [6], Diary of the Dead [6] og Survival of the Dead, ikke den samme styrke og kvalitet som den gamle serie.

Milla Jovovich og den lettere talentløse instruktør Paul W.S. Anderson (¤ hvis eneste bedrift her i livet er at han har formået at gifte sig med Milla) startede filmatiseringen af Resident Evil-franchisen, der trods det faktum at ingen af filmene er specielt seværdige står til en 4’er næste år. Og det er skam ikke kun Hollywood der har fanget zombiefeberen i det at den australske Undead [7], engelske Doghouse [6] og spanske [Rec] [7] også har set dagens lys i løbet af de seneste par år. ( Sidstnævnte har allerede fået en efterfølger og er blevet genindspillet under navnet Quarantine [6])

Det er dog kun begyndelsen, indenfor de næste 2 år kommer der yderligere mere end 20 nye zombiefilm bla. filmversionen af World War Z.

Spilverdenen er også med hele vejen, selvfølgelig med Resident Evil (der indeholder mere end 10 titler) men nye serier som Valves Left 4 Dead og Capcoms Dead Rising er også faldet i god jord hos gamere. Flere downloadable spil med samme tema er også at finde i form af Zombie Apocalyse, Burn Zombie Burn, “I MAED A GAM3 W1TH Z0MB1ES!!!1” og Plants vs. Zombies, ja selv Call of Duty og Borderlands har fået udvidelsespakker med døde mennesker.

Ligeledes tilbage fra de døde (¤ damn, havde helt glemt at der var sjove jokes!) er Woodrow Tracy Harrelson aka. Woody Harrelson. Dette er imidlertid ikke helt korrekt (¤ really!) for selvom han måske har været væk fra de store blockbustere, har han langt fra været væk mediet.

Efter han foldede sig ud på tv-skærmen som Woody i “Cheers” fra ‘85 til ‘93 sprang han til det store lærred i stor stil med Indecent Proposal, White Men Can’t Jump, Money Train og Oliver Stones Natural Born Killers. Efter det virkede det lidt som om han havde trukket sig tilbage, men det gjorde han på ingen måde.

Woody Harrelson forsatte stødt, måske ikke altid så store film som før men der er mange gode i mellem de mere end 50 film han har medvirket i indtil videre. Hans præstationer i film som Larry Flynt vs. the People, Welcome to Sarejevo, Palmetto, Hi-Lo Country, The Grand, Battle in Seattle, Sleepwalking, Seven Pounds, A Prairie Home Companion og A Scanner Darkly er uden tvivl værd at se.

Nu er han så endelig tilbage i de danske biografer, han har efter min mening altid været lidt af en undervurderet skuespiller og han besidder en fantastisk komisk timing, og netop dette kan især nydes i from af den fandenivoldske Tallahassee i Zombieland. (¤ Han kan også ses som kikset superhelt til næste år i Defendor)

Han er skam ikke det eneste sjove i filmen. Lige fra titelsekvensens arrige zombier i blodrus i ultra-slowmotion til tonerne af Metallicas “For Whom the Bell Tolls” sad jeg med et bredt smil over hele femøren og dette fortrak sig sjældent i løbet af de næste 90 minutter. I modsætning til mange andre horrorkomedier er det her mere om de forskellige karakterer og deres kamp i en verden lagt øde af zombier.

Bevares der er nok med kreative og blodige “zombie kills”, bare rolig, men der er lagt mere vægt på samspillet og humoren mellem personerne. Overfor Woody ses Jesse Eisenberg (The Squid and the Whale, Roger Dodger) hvis små-neorotiske Woody Allen-agtige Colombus leder seeren igennem strabadserne med en sublim voiceover fyldt med tør humor og nyttige råd til at overleve den uundgåelige zombie-apocalypse.

Emma Stone (Superbad, The Rocker) og Abigail Breslin (Little Miss Sunshine) fylder resten af denne lille rolleliste og de er ganske udmærket men de har en del mindre at arbejde med. Der er ganske vist en mere på listen og grunden til de mystiske spørgsmålstegn øverst i anmeldelsen. Disse spørgsmålstegn tilhører indehaveren af den bedste og sjoveste cameo-rolle i mandsminde, jeg har imidlertid ingen intentioner om at afsløre identiteten af denne men jeg kan love det er en af filmens sjoveste scener.

Det er muligt at Zombieland ikke når helt op på niveau med Shaun of the Dead, det ville næsten også være et krav om perfektion, men den er uden tvivl blandt mine favoritter og en af de sjoveste film jeg har set i år.

Instruktør: Ruben Fleischer  Forfatter: Rhett Reese, Paul Wenick  Medvirkende: Woody Harrelson, Jesse Eisenberg, Emma Stone, Abigail Breslin og ???  Udgivelsesår: 2009  Land: USA  Spilletid: 88 min