Review | Crank 2: High Voltage

Crank 2 træder let og elegant i samtlige faldgrupper forbundet med både toer og den svære debutfilm opfølger og fremstår derved mere som en advarsel til fremtidige instruktører ,hvordan man ikke skal gøre, end den fede actionfilm det burde have været. Som man f.eks. så da man endelige kunne se Richard Kelly’s opfølger til mesterværket Donnie Darko. (¤ Jeg sammenligner ikke Neveldine & Taylor med Kelly, der er oceaner af talent til forskel og hvor Crank var en underholdende actionfilm så er Donnie Darko genial og blandt de bedste film jeg har set, men fejltrinet ved anden filmen har visse lighedstegn jeg gerne vil fremhæve.)

Southland Tales viste en Richard Kelly der havde mistet taget i tøjlerne og holdt intet tilbage, alle idéer blev smidt på lærredet selv dem der ikke virkede eller gav mening, dette er meget det samme der er sket med Crank 2 med den store forskel at Tales var ambitiøs sindssyge og Crank 2 er sindssyge med gevaldige undertoner af idioti.

En anden faldgruppe der også er meget synlig er Hollywoods hårdnakkede fascination af laveste fællesnævner ved fastholdelsen af en sequel skal være større og vildere end etteren, i modsætning til at bare lave en god film der følger op på historien. Michael Bay er ”mester” i dette med ”pragteksemplare” som Bad Boys 2 og Transformers 2.

Det er sket mange gange før at en debutinstruktør nærmest fra dag til dag er blevet kendt efter deres første film og pludselig mænger sig med Hollywoods stjerner. Hele Crank 2 virker næsten som et desperat forsøg på at bevise at Neveldine & Taylor hører til blandt disse mennesker (¤ hvilket de ikke gør) og filmen er fyldt med kendte i cameoroller, det er ligeved man kan høre de to padder sige ”Accepter os, prøv at se vi kender alle de her folk så vi må også være kendte, accepter os please!” Alene at de har en masse strejkende pornostjerner som Ron Jeremy, Lexington Steele og Jenna Haze er enten dårlig smag hvis det er en joke eller direkte åndsvagt hvis det er meningen man skal holde med dem.

I den altoverskyggende hovedrolle som Chev Chelios er det endnu engang Jason Statham, gryntende og pustende gennem hele filmens (¤ heldigvis) korte spilletid. Jason Statham har længe været Hollywoods go-to actionstjerne men med film som Transporter 3, In The Name of the King og Death Race på det seneste nærmer han sig med hastige skridt en position som tronfølger efter Steven Seagal som kongen af dårlige direkte til dvd udgivelser.

Andre tilbagevendende skuespillere Amy Smart, Dwight Yoakam og Efren Ramirez gør deres bedste med det elendige materiale de har fået mellem hænderne især Ramirez kæmper i en yderst respektløs rolle med F.B.T.S (Full Body Torretes Syndrome). Mindre heldige er folk som Bai Ling, Clifton Collins Jr. Og David Carradine (hvis rolle som Poon Dong blev en af hans sidste) alle i mildest talt utaknemlige roller.

I samme useriøse ånd som filmen vil jeg hermed lave et nyt indlæg i ordbogen:
I.A.D.H.I.D = Idiotic Attention Deficit Hyper Insanity Disorder som er en afart af ADHD, første gang dokumenteret tilfælde den 30.07.09 kan ses på illustrationerne herunder.

Som afslutning vil jeg citere forfatterne af tidligere omtalte Transformers 2 der på en pressekonference for nylig fik spørgsmålet:
– ”Does all the big money you make now fill the hole in your soul left when you write shit?”
Hvortil der med bøjet hoved blev svaret:
– ”No”

Instruktør: Mark Neveldine, Brian Taylor  Forfatter: Mark Neveldine, Brian Taylor  Medvirkende: Jason Statham, Amy Smart, Clifton Collins Jr., Efren Ramirez, Bai Ling, David Carradine, Corey Haim, Geri Halliwell, Lauren Holly, Jenna Haze, Ron Jeremy og Dwight Yoakam  Udgivelsesår: 2009  Land: USA  Spilletid: 96 min