-
Medal of Honor
Electronic Arts havde på forhånd så store forventninger til genfødselen af deres klassiske shooter-serie, Medal of Honor, at de satte to produktionshold til at lave spillet. Det er en underlig idé men ikke nødvendigvis en dårlig en, så længe at de to dele er gode. Det er i midlertid ikke tilfældet her. Singleplayer-delen, lavet af Danger Close Games, minder mest af alt om et fem år gammelt spil med middelmådig grafik, dårlig programmering og ligegyldigt gameplay. Multiplayer-delen, lavet af Dice der stod bag det fantastiske Battlefield: Bad Company 2 tidligere på året, virker som en tvungen hybrid mellem Bad Company og Call of Duty: Modern Warfare og det fungerer simpelthen…
-
Halo: Reach
En af de absolut største spilfranchises når med Halo: Reach det afsluttende kapitel i en lang historie. Bungies afsluttende kapitel under alle omstændigheder, Microsoft skal nok fortsætte langt ud i fremtiden. Personligt er jeg mere en Battlefield spiller da gameplay, stil og styring passer bedre til mig, men jeg må anerkende at Bungie slutter deres Halo-serie af på spektakulær vis. En god og velfortalt singleplayer-historie kombineres med finpudset version af Firefight co-op og deres sædvanlige robuste multiplayer med et hav af instillingsmuligheder, alt sammen vist i en forbedret grafikmotor der er flottere end nogensinde. Et fremragende spil og en perfekt måde at give tøjlerne videre på.
-
Kane & Lynch 2: Dog Days
Der var en tid, hvor man stolt kunne se på IO Interactive og sige det er sku’ da meget cool at de der gutter er fra Danmark. De lavede fremragende og anderledes spil som Hitman-serien og Freedom Fighters, men så gik der noget galt. Først var det Kane & Lynch, som på papiret så rigtig lovende ud, men i praksis var et ubegribeligt fejltynget og frustrerende makværk af et spil. Derefter gik de af uforklarlige grunde videre til et Disney-agtigt børnespil med Mini Ninjas og selvom det ikke var dårligt, så var det komplet ligegyldigt. Nu får vi så Kane & Lynch 2: Dog Days og forventningerne var fra start…
-
Review | Uncharted: Drake’s Fortune
Da Uncharted blev annonceret kunne man fristes til bare at afskrive det som endnu en Tomb Raider-klon med et nyt farvelade og på det tidspunkt var Tomb Raider-franchisen allerede kørt godt og grundigt i sænk, men Jak & Daxter og Crash Bandicoot-udviklerne, Naughty Dog, ville dog meget mere end det.
-
Review | G.I. Joe: The Rise of Cobra Videogame
Intentionerne bag spilversionen af den nye G. I. Joe film er gode nok, stjæl med arme og ben fra såvel gamle klassikere og tidens største hits, men slutresultatet er blevet et harmonikasammenstød af manglende evner, dårligt gamedesign og discount produktion. Forventningerne var selvsagt ikke særligt høje til dette movietie-in baseret på Hasbros legetøj og en dårlig tegnefilmsserie fra 80’erne, men som blev bevidst tidligere på året med 50 Cent: Blood on the Sand kan et spil der kopiere lystigt overraske positivt. Målet er fra starten: En simpel pointbaseret shooter i stil med eksempelvis Contra og Commandos blandet med det ofte brugte coversystem fra Gears of War, alt dette ser fremragende ud…
-
Review | 50 Cent: Blood on the Sand
Curtis Jackson aka. 50 Cent spiller en koncert for de amerikanske tropper i et unavngivent land i mellemøsten, selvfølgelig skudsikker vest og granatbælte (!?!), men da arrangøren ikke har 50’s 10 millioner dollars får han i stedet et diamandbesat kranie… Dette “crystal skull” bliver stjålet ca. 10 sekunder efter og så går den vilde skattejagt…ja det er fuldstændigt absurd men det går meget overens med resten af spillet som bestemt ikke på noget tidspunkt skal tages seriøst. 50 og et medlem af G-Unit (kan styres af en ven) udradere hele byer i deres søgen, bunken af lig bliver kun større minut for minut alt i mens bonusser og points flyver hen…
